Omkring 3000 løbere har meldt deres ankomst til næste års jubilæumsløb mellem Mønsted og Daugbjerg Kalkgruber.Arkivfoto

Kalkmineløbet arrangerer jubilæumskoncert

Kalkmineløbet runder de første ti år næste år. Det fejres blandt andet med en jubilæumskoncert lørdag den 26. maj.

10. December 2017, 18:10

Kalkmineløbets 10. udgave kommer til at foregå med det hidtil største antal løbere.

Omkring 3000 startnumre er revet væk på rekord tid, og der er efterhånden kun ledige numre på de helt lange distancer, som er den hele marathon, den 52,7 kilometer lange Badman-rute og en særlig jubilumsrute, der er et 10 timers løb for de allermest hardcore løbere.

- Vi forventer, at også de helt lange distancer bliver udsolgt men her melder løberne sig først på senere, fordi de afventer om formen bliver god nok til at gennemføre, fortæller Rasmus Jønsson fra løbsudvalget.

Jubilæumsløbet afvikles Kristi Himmelfartsdag den 10. maj og inden længe starter den mere detaljerede planlægning omkring arrangementet.

- Vi har en stor stab af frivillige at trække på, men denne gang får vi også brug for flere til at hjælpe med afvikling af trafikken, fortæller Rasmus.

Jubilæumskoncert den 26. maj

Som en ekstra markering af jubilæet arrangeres der en jubilæumskoncert i Østfjendshallen lørdag den 26. maj.

- Koncerten bliver for alle, men der vil være visse fordele for løbets mange frivillige. Uden at ville røbe for meget endnu kan jeg sige, at orkestrene er booket og at der er tale om pænt kendte navne, når vi taler om en koncert i Mønsted-sammenhæng, fortæller Rasmus.

Selvom de populære distancer som børneløbet, 6,54 kilometer-ruten, de fire starter på den kvarte maraton og halvmaraton alle er udsolgt, maner Rasmus alligevel til besindighed.

- Det er altid nogen, der bliver forhindrede i at deltage og derfor ønsker at sælge deres startnummer. Det er en god ide at holde øje med Kalkmineløbets facebook-side, hvor mange vælger at sælge overskydende startnumre, fortæller Rasmus.

Han minder også om at man stadig kan nå at bestille jubilæumsløbets specielt designede løbe T-shirts.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Vild uge for lokale fodboldpiger

Stoholms U15 piger i fodbold kan slet ikke få armene ned

Nyt nederlag til Stoholm - nu venter gyser

Lørdagens bundkamp mod Thisted bliver forbudt for børn

Cykelcrossere pløjer Lånum op

Fart, mudder og ræs! Sportspladsen i Lånum danner rammen om...

Prøveskydning på Skytternes Dag

Fjends Skytteforening inviterer til åbent hus lørdag

Stoholm tabte klart til topholdet

Skarpe sallingboere kom, så og sejrede

Flyvende Peder T. danmarksmester igen

Peder T. Jensen fra Romlund har vundet DM i rallycross for 10. gang