Gyngemosen er nærmere et vildtreservat i øjeblikket, skriver Ole Engedal.

Katastrofen i Gyngemosen

Jeg holder øje med Viborg Kommune.

25. Juli 2017, 07:00
Af Ole Engedal, Kærvej, Stoholm

LÆSERBREV Forløbet omkring byfornyelsen i Stoholm har længe været undervejs og ved borgermødet den 7. februar 2017 i Stoholm Fritids- & Kulturcenter synes jeg, vi alle havde god grund til at glæde os over alt det, vi som borgere i Stoholm blev stillet i udsigt. Fra kommunens side lovede man endda hurtig handling og det var jo noget af et løfte forventningerne var i hvert falde store fra min side godt gået Viborg Kommune.

Nu er det jo sådan, at det eneste man kan være sikker på i tilværelsen er forandringer og det gælder både de gode og de dårlige. Stoholm by blev ved borgermødet præsenteret som den glemte by, som der nu skulle gøres noget ved. Jamen, er det ikke bare fantastisk? Politikerne har sammen med deres embedsfolk slået det store brød op.

Den 19. juni 2015 (for 2 år siden) gjorde jeg for første gang gennem et læserbrev i Fjends Folkeblad opmærksom på kommunens manglende pleje og vedligeholdelse af det grønne område og stiføringen i Gyngemosen mellem stationen og Kærvej uden at der skete ret meget ved det, så mine forventninger var naturligvis høje efter borgermødet. Ret hurtigt blev en masse udvalgte træer fældet og græsarealet og fliserne nærmest pløjet op og fra hinanden. Her efter er der intet sket overhovedet og jeg spørger så, hvorfor?

Jeg har før rettet henvendelse til en af de involverede politikere uden at få svar tilbage og endda inviteret på en kop kaffe, så vi sammen kunne tage turen hen til byens vildtreservat Gyngemosen og besigtige det. Siden hen har jeg været i dialog med en anden politiker, hvor jeg opfordres til at tage ja hatten på, hvilket jeg i bund og grund synes, at jeg altid gør. Jeg kender selv navnene på begge politikere og vil egentlig ikke hænge dem ud i det offentlige rum, men appellerer blot til, at når man stiller noget i udsigt, skal man sørge for, at det er i tråd med virkeligheden.

Borgerne i og omkring Gyngemosen har gennem flere år afholdt Sct. Hans bål der, men det kunne ikke lade sig gøre i år. Stisystem er i så dårlig en forfatning, at der for gangbesværede og ældre mennesker er direkte farligt at færdes dr, men måske har kommunen en god forsikring, hvis nogle kommer til skade. Fliserne er skredet fra hinanden og har forårsaget dybe og lange revner i mellem dem. Der har været jordskred ned af skråningen ved stationens P-plads og ned mod det grønne område. Græsset er flere steder over 1 meter høj og ukrudtet blæser rundt i området og ind i vore haver. For dræbersneglenes vedkommende er det blevet den rene yngleplads og ofte kan man ikke tage et skridt uden at vade i sådan en. Hvad pokker bilder Viborg Kommune sig egentlig ind?

Jeg har ladet mig fortælle, at der i den gamle Fjends Kommune og Karup Kommune i alt er 3 4 mand til alene at passe de grønne områder. Hvis det er rigtigt, hvordan pokker kan det overhovedet lade sig gøre? Desværre er Gyngemosen ikke det eneste forsømte område, men det er jo en helt anden historie.

Indtil videre holder overskriften med Stoholm den glemte by ganske udmærket vand, men det kan I ændre på som kommune og det skylder i den borgergruppe, der seriøst og målrettet har arbejdet frem imod de forskellige forslag til byfornyelsen i samarbejde med jer og ikke mindst os som borgere, der også bidrager med skattekroner.

Foreløbig har jeg læst mig til i Fjends Folkeblad den 3. juni 2017, at man lover påbegyndelse af anlægsarbejdet omkring den 1. august, der forventes afsluttet omkring 1. oktober og det forventer vi holder vand. Viborg Kommune der bliver holdt et vågent øje med jer!

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Elnas første ferie i mere end 70 år

Da 88-årige Elna Kjær Pedersen i august tog på ferie i Grenå sammen...

Valgmødet i Løgstrup

LÆSERBREV Jeg var til vælgermøde i Løgstrup i forbindelse med...

Mændene havde deres helt egen aften

Udsigten til stegt flæsk med persillesovs lokkede fredag aften...