Foto: Morten Marboe
- Jeg er nok en smule stædig, og det er en fordel, når en opgave driller, og man skal finde løsningen på problemet, fortæller Kim Madsen med domæne i Stoholm.

Kim udfordrer nedslidte kloakker og snedige rotter

29. maj 2018, 13:30

Fakta

Fakta

Aut. Kloakmester Kim Madsen

Engblommevej 8, Stoholm

Etableret 2016

www.madsenskloak.dk

Udslidte kloakker, der samtidig bliver til herlige opholdssteder for rotter er et velkendt og ubehageligt problem for mange. 

Når først de frygtede labaner er flyttet ind, kan de være meget svære at bekæmpe og tit og ofte følger der forsikringsskader i kølvandet.

Det er blandt andet her, at autoriseret kloakmester og rottebekæmper Kim Madsen fra Stoholm kommer ind i billedet.

Siden han for knap to år siden startede op med eget firma, har der mere eller mindre konstant været mange kunder i ordrebogen. En god del af ordrene har handlet om forsikringsskader på grund af stoppede kloakker, hvor rotterne er flyttet ind.

- Rotter er ikke nemme at regne ud. Det er et dyr, der konstant tilpasser sig og hele tiden giver nye udfordringer, fortæller Kim Madsen.

Udover at være autoriseret kloakmester har han også uddannet sig som rottebekæmper, og han hjælper ikke kun med at bekæmpe rotterne. Han kan også være med til at forebygge, at de nogensinde flytter ind.

Ved hjælp af et kloak-TV kan Kim blandt andet sætte en såkaldt rotte prop, der afspærrer kloakledninger, der ikke er i brug.

- Vi monterer også rottespærrer der, hvor det er muligt. Det er både enkelt og effektivt, fortæller kloakmesteren.

Kloakfornyelse i Stoholm

Hidtil har de fleste af Kims kunder haft adresse i Viborg eller Skive, hvor Energi Viborg og Skive kommune har været blandt kunderne. Nu glæder han sig over, at stadig flere borgere i det gamle Fjends og ikke mindst Stoholm også er kommet til.

- Jeg har allerede fået en del aftaler med private i midtbyen, som i forbindelse med den kommende kloakfornyelse jo selv skal sørge for den strækning, der går fra skel og ind til boligen. Selvom lodsejerne normalt har to år til at få arbejdet gjort, er der mange, som foretræker at få det gjort nu fremfor senere, fortæller Kim Madsen.

Firmaets TV-inspektion kan give en fin kortlægning af, hvor kloaksystemet helt præcist går, samt hvilken tilstand rørene er i. Dermed bliver det også lettere at give et mere nøjagtigt prisoverslag, før arbejdet går i gang, fortæller Kim.

Udover hovedområderne kloakarbejde og rottebekæmpelse tilbyder firmaet også hjælp til forskelligt forefaldende arbejde og skybrudssikring, så man undgår vand i kælderen ved kraftige regnskyl. Han etablerer også de såkaldte højvandslukker, der forhindrer kloakvand i at løbe tilbage i kloakken og op igennem kælderafløbet. En højvandslukker skal jævnligt efterses og rengøres. Men den opgave klarer Kim også. Han er nemlig uddannet Kessel Servicetekniker.

På spørgsmålet om, hvad der er kloakmesterens største arbejdsmæssige styrke, svarer han: - Jeg nok en smule stædig, og det kan være en fordel, når en opgave driller, og man skal finde løsningen på problemet. Det betyder også meget for mig at være fleksibel og have en god kontakt til kunderne. De har krav på god information hele vejen, slutter Kim.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

JM Autoteknik får ny adresse

Jens Mortensen rykker ind i det gamle Kaj´s Autoimport i Nr. Søby

Åbent hus i biogassen

Iglsø Agro og Biogas A/S tiltrak mange gæster, da det nye biogasanlæg...

- Jeg vil ikke bare gøre toiletter rene

Østfjendshallen og cafeteriet skal være byens samlingssted

Ny kvinde på holdet hos tandlægerne i Højslev

Det tager den tid, det nu skal tage, når man går til tandlæge i...