Foto: Arkivfoto
Der er 2 gratis billetter til jubilæumskoncerten til hjælpere, som i løbet af de sidste 10 år har hjulpet til ved Kalkmineløbet.

Klar med endnu et musiknavn til jubilæumskoncert

Jubilæumskoncerten i Østfjendshallen i anledning af 10 års jubilæet for Kalkmineløbet er klar med endnu et musiknavn.

29. Januar 2018, 14:15

 Folkene bag Kalkmineløbet ved Mønsted og Daugbjerg kalkgruber er nu klar med endnu et musiknavn til jubilæumskoncerten i Østfjendshallen lørdag den 26. maj.

Der er tale om Hardinger Band, som med 3 af de oprindelige Shu-bi-dua-medlemmer og to øvrige af landets bedste musikere er garanter for massevis af den musik, som Shu-bi-dua i sin tid blev så kendte for. Derudover har Hardinger band netop fået guld for bandets nye CD.

Når løbet i år afvikles Kristi Himmelfartsdag den 10. maj sker det for tiende gang, og det har arrangørerne blandt andet valgt at markere med en jubilæumskoncert i Østfjendshallen som en tak til de omkring 4 - 500 forskellige frivillige hjælpere, der gennem årene har givet en hånd med ved løbene og dermed medvirket til, at alting har klappet så godt, som det normalt er tilfældet ved Kalkmineløbet.

- Hjælpere som i løbet af de sidste 10 år har hjulpet til, kan inden den 15. marts erhverve sig 2 gratis billetter til jubilæumskoncerten i selskab med Hardinger Band og pop-rock-orkestret Moonjam, fortæller Rasmus Jønsson fra løbsudvalget. Moonjam har eksisteret siden 1985, hvor orkestret blev dannet af brødrene Morten og Rasmus Kærså fra henholdsis Sneakers og Danseorkestret. Udover de to bands vil der før og efter koncerten være DJ, som opfylder publikums musikønsker.

Er der billetter i overskud vil de blive sat til salg, så alle kan købe eventuelle resterende billetter. Forud for koncerten tilbyder Mønsted Kulturhus også koncertgæsterne en showtimebuffet, der sælges efter først til mølle princippet og har et begrænset antal pladser.

- Der vil inden længe være flere informationer om billetter og betingelser på Kalkmineløbets backstage-side, fortæller Rasmus.

Startnumrene til Kalkmineløbet den 10. maj er forøvrigt tæt på at være totalt udsolgte.

- Vi har på marathondistancen kun 25 pladser tilbage. På Badman-distancen, der er 52,7 km er der endnu 36 pladser at få, hvorimod den helt lange Dracula-rute kun mangler 5 startnumre i at være udsolgt, fortæller Rasmus Jønsson.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

På plads og klar til Mønsted Kro Marked

Mere end 40 kræmmere og bagagerums-sælgere er klar, når der i...

Madskole for de 8-14 årige i sommerferien

Traditionen tro afholder 4 H-klubber madskoler i sommerferien. Blandt...

50-årig campingplads lever og har det godt

Virksund Camping fejrer 50-års jubilæum i weekenden. Campingchef Hans...

Stadig ledige billetter til jubilæumskoncert i Mønsted

Du kan stadig nå at købe billetter til lørdagens jubilæumskoncert med...

Skive Festival forventer 10.000 gæster

Skive Festival billetsalget går ind i sin afsluttende fase, og...