Klar til at tage fat

16. November 2017, 10:30
Af Claus Clausen, Vroue. Kandidat for Venstre

 Valgkampen har synlig gjort, at Ulrik Wilbek og Venstre vil have udvikling i hele kommunen. De som frygtede, at en håndboldtræner fra Viborg ikke ville se ud over købstadens bygrænse kan være beroliget nu.

Vi vil fortsat have udvikling i Viborg by, men vi vil have en større, bedre og mere koordineret indsats i resten af vores større og mindre byer. Når et par vil købe en byggegrund og etablere et hjem, så er det overvejet grundigt. Der er par som ser på Randers, Silkeborg, Horsens og Viborg, dem skal vi kunne tilbyde det de ønsker, så de vælger Viborg. Andre ser på byerne rundt om i Viborg Kommune, og dem skal vi ligeledes kunne tilbyde det de ønsker.

Den kommunale service med børnehaver, skoler, vejnet og fritidstilbud skal vi fastholde. Det er med i beslutningsgrundlaget, når tilflyttere eller nybyggere vælger hvor deres hjem skal være de næste mange år.

Vi har fået ridser i lakken, for vi har fået historien om at det udvikler sig forrygende på arbejdsmarkedet i Viborg. Det er trist læsning, at havde vi ikke fået statslige arbejdspladser til kommunen, så havde vi reelt haft et fald i antallet af arbejdspladser.

Det bliver en vigtig opgave for Wilbek at tage fat på, og bliver jeg valgt deltager jeg gerne i opgaven.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

- Terror og cyberkrig er reelle trusler

Forsvarsminister på besøg i Stoholm fortalte om sikkerhedspolitik

Pulje på 3,4 millioner fordelt blandt 21 mindre byer

21 ud af 25 modtagne ansøgninger til puljen "byforskønnelse...

- Medarbejderne er det vigtigste

Den nye borgmester sagde goddag til medarbejderne i Stoholm

Nyt byråd i arbejdstøjet

Det er januar 2018 og Viborg Kommunes spritnye byråd er klar til at...