Foto: Pia B. Jakobsen
Kongenshus Efterskole lukker. Der mangler elever

Kongenshus Efterskole må lukke

Kongenshus Efterskole er begæret konkurs og må lukke omgående.

17. maj 2018, 08:00

Efter 35 år har Kongenshus Efterskole kastet håndklædet i ringen og set sig nødsaget til at lukke skolen med omgående virkning.

Forstander Johan Vethe fortæller til Viborg Stift Folkeblad, at skolen er begæret konkurs af Skat på grund af en skattegæld, som det i kølvandet på svigtende elevtal og dermed også faldende statstilskud, har været svært at betale af på. Man har derfor været nød til at lukke omgående og sende skolens otte tilbageværende elever til de sidste mundtlige prøver på en anden skole.

I en pressemeddelelse oplyser Knud Hansen, formand for skolens bestyrelse, at såvel bestyrelse som ledelse siden generalforsamlingen sidste år har arbejdet målrettet med at tiltrække nye elevgrupper, men desvære måttet konstatere, at resultaterne ikke stod mål med indsatsen.

35 år og 2000 elever

Kongenshus Efterskole kunne i år fejre 35 års jubilæum, og gennem årene har mere end 2.000 unge mennesker været elever på skolen. De fleste elever har haft et rigtigt godt år på Kongenshus Efterskole og har taget gode minder med sig videre i livet.

Skolen har også betydet meget for alle medarbejdere gennem årene, nogle har været tilknyttet skolen i næsten halvparten af dens levetid. Også lokalmiljøet har haft glæde af skolen, idet den har bragt liv til landsbyen.

- Der har været nogle sammenstød mellem elever og lokalmiljøet, men i det store og hele har samarbejdet været godt, fortæller Knud Hansen.

På skolens facebook-side er der mange, som beklager at skolen har været nød til at lukke.

-" Det har været en god skole for mange som af den ene eller anden grund har valgt at tage på efterskole. Det er et stort tab at skolen må lukke", lyder det blandt andet...

Til Viborg Stift Folkeblad oplyser forstanderen, at det endnu er uvist, hvad der skal ske med skolens bygninger.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

De fine, de fremmede og de forarmede

Fortidens livsnydere og syndere. Mad, klæder, håndværk, fællesskab,...

26 år er gået i fisk

Det er 29 år siden Søren far, Jørgen Mikkelsen, startede fiskesøen...

Kun få solgte byggegrunde i Fjends

Selvom det her i 2018 overordnet set går rigtig godt med salget af...

Børn tog grydeskeen i egen hånd

13 lokale børn var i skoleferiens første uge på madskole i Stoholm.

Håber på økonomisk håndsrækning til renovering

Med status som privatejet attraktion er det svært for ejer Anita...