Kursen sat for kulturen i Viborg Kommune

Kursen sat for kulturen i Viborg Kommune

Så har vi i Kultur- og Fritidsudvalget vedtaget vor nye Kulturstrategi, som udpeger retningen for vor kulturpolitik i Viborg Kommune i årene 2017-2020.

06. Marts 2017, 12:45
Af Per Møller Jensen (A), formand for fritids- og kulturudvalget

Forud for vedtagelsen er gået en fordebat med bl.a. to velbesøgte borgermøder og omkring 100 indspark i form af kommentarer og forslag til den fremtidige kulturpolitik.

Alle disse indlæg, som er blevet vendt i udvalgets drøftelser, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sige tak for. De vidner om et aktivt og engageret kulturliv i hele kommunen, hvilket lover godt for fremtiden.

Af kommentarerne fremgår det, at der bredt er opbakning til de overordnede indsatser på det kulturelle område som f.eks.:

-Domkirkevarteret Viborg Kulturarv

-Viborg Sport & Event Tingvejsprojektet

-Kultur og Erhverv

-Kultursamarbejder på tværs

Dertil kommer to andre overordnede indsatser, som blandt andet er et resultat af borgerinddragelse og forslag fra borgere:

-Kommunikation til borgerne om kulturtilbud

-Kultur i hele kommunen

I.f.t. til kommunikationen til borgerne om kulturtilbud er der i samarbejde med Viborg Stifts Folkeblad en ny kultur-app i støbeskeen, som giver borgerne mulighed for løbende at blive orienteret om events, koncerter og arrangementer og endvidere arbejder vi på at markedsføre kulturtilbuddene i et helt nyt trykt magasin-koncept.

Og omkring kultur i hele kommunen vil vi fra udvalgets side i samarbejde med en række af vore kulturelle institutioner m.fl. barsle med et program, hvor en række arrangementer afvikles lokalt i en række (lands-)byer udenfor Viborg.

I den forbindelse er det glædeligt, at vi i udvalget har 0,5 mio. kr. pr. år i perioden 2017-2020 til at udmønte Kulturstrategien.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Landdistriktsudvalg vil gerne komme på besøg

Viborg Kommunes nye landdistriktsudvalg opfordrer borgerne i...

- Terror og cyberkrig er reelle trusler

Forsvarsminister på besøg i Stoholm fortalte om sikkerhedspolitik

Pulje på 3,4 millioner fordelt blandt 21 mindre byer

21 ud af 25 modtagne ansøgninger til puljen "byforskønnelse...