Fire læseguides læser højt for deltagerne og får snakken til at glide om det læste.Privatfoto

Læsegrupper for borgere med stress, angst og depression

Viborg Bibliotekerne og Sundhedscenter Viborg følger op på succesen fra 2017 og starter nye læsegrupper op i her i januar 2018.

06. Januar 2018, 08:00

 Meget tyder på, at det at læse og at læse sammen med nogen kan gøre en positiv forskel i forhold til det enkelte menneskes livskvalitet. Derfor følger Viborg Bibliotekerne og Sundhedscenter Viborg op på succesen fra 2017 og starter nye læsegrupper op i januar 2018. 

Tilbuddet er rettet mod voksne med stress, angst eller depression. Målet er at skabe gode læseoplevelser i små fællesskaber. Der kræves ingen særlige forudsætninger eller forberedelse for at deltage i det gratis tilbud.

Vi mødes i en lille gruppe, hvor bibliotekaruddannede læseguides læser højt og faciliterer den gode samtale om det læste, fortæller Lone Starch Pedersen, der er bibliotekar ved bibliotekerne i Viborg Kommune, og fortsætter Og så er der kaffe og lidt sødt hver gang, for fællesskabet er også i fokus.

Tilbagemeldingerne fra læsegrupperne, som gennemførte tilsvarende forløb i 2017, har været gode. Deltagerne fortæller, at det er spændende at læse sammen, fordi man får andres mening og oplevelser af teksten. Ved at læse sammen åbner fortællingen sig på en helt anden måde, end når man læser alene.

Læsegrupperne mødes halvanden time hver uge på Hovedbiblioteket i Viborg over ti uger.

Der er opstart om eftermiddagen for mandagsholdet den 29. januar, for tirsdagsholdet er den om formiddagen den 30. januar og for onsdagsholdet er det om eftermiddagen den 31. januar.

Er man interesseret i at høre mere om tilbuddet, er man velkommen til at kigge forbi til et infomøde den 10. januar på Hovedbiblioteket i Viborg. For mere information om tilbuddet eller tilmelding kan man også kontakte Bente Dalsgaard på Sundhedscenter Viborg eller læse mere på Viborg bibliotekernes hjemmeside

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Besøg to messer i Nr. Søby på søndag

På søndag kan du igen besøge to større konfirmand- og festmesser i Nr...

Åbent for tilmelding til amatørkunstens udstilling i Stoholm

Den 10. og 11. marts slår Fjends Kunstforening igen dørene op til...

Læsegrupper for borgere med stress, angst og depression

Viborg Bibliotekerne og Sundhedscenter Viborg følger op på succesen...

Forsvarsministeren til politisk møde i Stoholm

Østfjends Venstre indleder det nye år med et politisk møde med besøg...