Foto: Mediekontoret
Fra hædersprisoverrækkelsen ses fra venstre lærer Rolf Thostrup Poulsen, Asmildkloster Landbrugsskole, prisvinderne Mathias Bak Nielsen fra Iglsø, Morten Donskov Sørensen og Valdemar Tækker Goul samt affaldschef Poul Møller, Revas.

Landbrugselev fra Iglsø hædret for forslag til håndtering af landbrugets affald

Mathias Bak Nielsen fra Iglsø var blandt de landbrugselever, som forleden fik hæder for sit forslag til håndtering af affald fra landbruget. Det skete ved afslutningen af et projekt, hvor Viborg Kommunes affaldsselskab Revas og Asmildkloster Landbrugsskole er gået sammen om at gøre Asmildklosters grundforløbslever mere bevidste om hvordan man tager hånd om landbrugets affald

22. Januar 2016, 10:35

Omkring 90 grundforløbselever har haft miljø og affaldshåndtering på skemaet i projektet, som startede med at leverne var på studiebesøg hos Revas, hvor miljø -og affaldshåndtering i blandt andet landbruget var på dagsordenen. Som led i projektet skulle eleverne selv udarbejde et forslag til en innovativ handling, procedure eller produkt, der kan gøre landbruget eller deres egen skole mere ressourceeffektiv og samtidig give dem en bedre miljøprofil. Projektet blev afrundet ved skolens morgensamling torsdag, hvor de to bedste besvarelser blev hædret af affaldschef Poul Møller fra Revas.

Mathias Bak Nielsen, der kommer fra Iglsø, og Valdemar Tækker Goul fra Lyby udgjorde det ene vinderhold for deres forslag til håndtering af landbrugsplastic. Det andet vinderhold bestod af Morten Donskov Sørensen, Louise Hedegaard Jensen og Alberte Coenraad, som havde udarbejdet et forslag til bedre håndtering af affald på Asmildkloster Landbrugsskole. Hver af vinderne fik overrakt et diplom samt et gavekort.

- Besøget på Revas har været spændende og gjort os klogere på affald og miljø. Blandt andet har vi lært, at det først og fremmest er op til os selv, om vi vil forurene miljøet med affald eller sortere affaldet, så det kan genbruges eller genanvendes. Det handler meget om at sætte tingene i system. Det vil vi nok være en del mere bevidste om, når vi selv skal ud og fungere som landmænd, er Mathias, Valdemar og Morten enige om.

Revas vil meget gerne medvirke til at styrke unges miljøbevidsthed og give dem gode affaldsvaner. Det gælder i høj grad også for unge i landbruget, som er et væsentligt erhverv med hensyn til miljø og affald. Det vellykkede projekt i samarbejde med Asmildkloster har givetvis været med til at rykke mange elever. I forbindelse med elevopgaverne er der i høj grad tænkt ud af boksen. Således rummer vinderopgaven om landbrugsplastic et konkret forslag om forbedringer, som Revas nu vil overveje at indarbejde i vores måde at servicere landbruget på, siger affaldschef Poul Møller.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Mere tid til både helse og garn

Nina Guldhammer, indehaver af Si-Ki Garn og Helse i Stoholm går nu...

Fra jordemoder til bedemand

Bundgaard Begravelse, med en afdeling i blandt andet Stoholm, har...

Modeshow i Løgstrup slog alle rekorder

Ikke mindre end 250 deltagere var mødt op i Løgstrup Hallen for at...

Den lille Entreprenør er blevet større

På få år er bygge- og anlægsfirmaet Den lille Entreprenør i...

Medaljeregn til Stoholm slagter

Stoholm/Viborg Slagter har endnu engang hentet medaljer hjem som et...