Foto: Privatfoto
Ro-talentet vil forsøge at slå en verdensrekord under sports-showet i Viborg.

Lokale atleter skal hyldes i Viborg

Musik og underholdning for at ære de lokale topatleter.

20. Januar 2018, 07:00

Publikum kan glæde sig til topatleter, topunderholdning og et topmotiveret rekordforsøg, når Viborg Byråd og Viborg Idrætsråd den 30. januar inviterer til Sportsgalla 2017 og ruller den røde løber ud for mere end 140 lokale sportsmestre.

Værtsparret består i år af den garvede formand for Viborg Idrætsråd, Preben Jensen, og den nye dreng i klassen, borgmester Ulrik Wilbek.

Ulrik Wilbek glæder sig meget til gallafesten og siger i den forbindelse:

- Det er vigtigt, at vi fejrer vores sejre. Og i Viborg Kommune har vi masser af sejre og seje sportsmestre at fejre. Sportsmestrene giver os store oplevelser at være fælles om i hele kommunen. De er guld værd, fordi de inspirerer os alle med deres talenter, målrettethed og resultater, siger han.

På listen over de 25 foreninger, der vandt medaljer til Viborg Kommune 2017 er bl.a. Viborg Full-Pull og Skydive Viborg. Sportsmestrene, som sætter de to foreninger på listen, er kørestolsatleten Rene Sloth fra Viborg Full-Pull, der er udtaget til det danske landshold, og faldskærmsudspringer Ali Shahrokhtash fra Skydive Viborg, der vandt DM i 2017.

Traditionen tro vil alle sportsmestre blive personligt lykønsket af borgmesteren og af formanden for idrætsrådet. Hæderspriserne Årets Talent og Årets Talent/Elitetræner uddeleles af direktør i Team Danmark, Lone Hansen, og næstformand i DIF, Thomas Bach.

Der er masser af underholdning til sportsgallaen. Særligt spændende bliver det, når rotalentet Oscar Burvil - live på scenen - vil forsøge at slå verdensrekorden i 4 minutters ergometer-roning.

Det kommer heller ikke til at gå stille for sig, når der sættes gang i en cykelsimulaterdyst mellem TEAM Højskolen Hald Ege, der har Michael Rasmussen (Kyllingen fra Tølløse) som coach, og TEAM Bjerringbro BMX, der coaches af OL-deltager Simone Tetsche Christensen.

Publikum kan desuden godt begynde at glæde sig til ildshow, standup med Anders Fjeldstad, danseshow med dansere fra Viborg Sportsdans - og ikke mindst musikere og sangere fra Scenekunstskolen, der præsenterer numre fra deres to seneste forestillinger, DARKNESS og Schlager.

De mange indslag bliver kædet sammen af konferencier Claus Elgaard og Henrik Resen med band.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Det går stadig godt i Sparkær IF

2017 blev endnu et år med mange aktiviteter for de 278 medlemmer af...

Nyt fodboldsamarbejde i Fjends

Hvis det går som folkene bag initiativet håber på, så vil et nyt...

Velbesøgt badmintonstævne i Ørslevkloster

Sport Med 78 deltagere fra 15 forskellige klubber var det et...

Danmarks bedste håndboldpiger blev hyldet

Et stærkt håndboldhold bestående af 8.klassepiger fra Stoholm skole...