Foto: Britta Kristiansen
Sidste års fodboldskole i Sparkær var også udsolgt.

Lokale børn er vilde med fodboldskole

Sparkær IF måtte skynde sig at oprette flere pladser.

11. Marts 2018, 12:30

Der var i den grad rift om billetterne, da Sparkær If forleden satte fodboldskolen til sommer til salg.

- Ja, der var run på fodboldskolen i Sparkær, da DBU åbnede for køb af billetter, fortæller skoleleder Hans Peter Johansen fra Sparkær.

Skolen var booket til 32 pladser, der allerede var solgt efter en halv time. Men en hurtig kontakt til DBU gjorde, at antallet straks blev justeret op til 48.

Folk havde dog stadig travlt ved tasterne - for fem kvarter senere var den sidste plads solgt eller reserveret.

Dermed er der for andet år i træk udsolgt på fodboldskolen med 48 deltagere, som også er den øvre grænse for, hvad anlægget kan rumme.

Som i 2017 er det sort set kun børn fra Stoholm og Sparkær, der fylder skolen. I år 30 fra Stoholm, 17 fra Sparkær og en enkelt fra Mønsted.

- Vi glæder os til uge 27 og håber, at vi får en ligeså fantastisk fodboldskoleuge som i 2017, fortæller skoleleder Hans Peter Johansen, der nu skal i gang med at have træner-påsætningen på plads.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Hed sommer for brandfolkene i Fjends

Brandmænd på arbejde fik serveret bryllupsmenuen ude på marken.

Hej lille ven, velkommen til skolen

Julie fra 6B tog imod Lucas på 6 år, da han startede på Stoholm Skole...

Svend Præst gjorde det igen

Årets sponsorcykelløb rejste 71.000 kroner i Kjeldbjerg

Stoholm skal have ny præst

Sognepræst i Stoholm og Kobberup Else Kaag Bjerg har fået nyt arbejde.

Iltsvind i Limfjorden griber om sig

Skive Fjord, Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er alle ramt.

Sæler må skydes i Karup Å

Lystfiskere mister lysten, når sælen stjæler fangsten.