Martin Laursen fra Stoholm og Susanne Aagaard fra Skive er kollegaer og frivillige i det lokale Flyverhjemmeværn med hjemsted i Skive.

Lokalt flyverhjemmeværn efterlyser flere kollegaer

Kunne du tænke dig at hjælpe det danske Flyvevåben med at løse opgaver?

18. August 2017, 11:45

Fakta

Flyverhjemmeværnet

Flyverhjemmeværnet er en særlig specialiseret del af Hjemmeværnet og har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer.

Eksempler på opgaver:

Bevogtning af fly, helikoptere

og andet militært materiel i nærområdet.

Adgangskontrol og sikringskontrol på lokale flyvestationer

Støtte som momentstyrke til Flyvevåbnets øvelser

Bevogtning af civile lufthavne

Mulighed for en senere leder- eller specialistuddannelse

Det lokale Flyverhjemmeværn søger lige nu flere frivillige med lyst til at blive en del af flokken under Hjemmeværnseskadrille 261, der har hjemsted i Skive.

Nogle af dem, der allerede er frivillige i den lokale eskadrille, er Martin Laursen, 38 år og fra Stoholm samt 36-årige Susanne Aagård fra Skive.

De trives begge godt med at være end del af den særligt specialiserede del af Hjemmeværnet, som Flyverhjemmeværnet er.

- Jeg kan godt lide, at der er struktur på tingene og at kunne hjælpe. Det giver mig en personlig glæde, fortæller Susanne, der til dagligt arbejder som skolelærer, men har en funktion som forsyningsbefalingsmand i Flyverhjemmeværnet.

- Nogle kalder mig madmor, fordi jeg blandt andet er den, der sørger for, at der er mad, når vi er ude på en opgave, griner Susanne.

Martin Laursen arbejder i det civile liv som maskinmekaniker men aftjente for år tilbage sin værnepligt ved Ingeniørregimentet i Skive.

- Tiden som soldat har nok aldrig helt sluppet mig og så kunne jeg godt tænke mig at få lidt ledererfaring, som der også er mulighed for i Flyverhjemmeværnet, fortæller han.

Gratis militær uddannelse

Som frivillig i Flyverhjemmeværnet får man, hvis man ikke har været værnepligtig, en gratis militær uddannelse på 300 timer - og med mulighed for en senere leder- eller specialistuddannelse. Der er tale om en uddannelse, der både kan bane vejen for en videre karriere i hjemmeværnet og give kompetencer, der kan bruges i det civile liv.

Både Susanne og Michael kan godt lide at være en del af en blandet flok fra alle dele af samfundet.

- Vi har det supergodt, når vi er her, og så lærer vi at holde hovedet koldt i forskellige situationer. Det er sundt for den personlige udvikling og meget godt at prøve noget andet end det, man går og laver til dagligt, er de enige om.

Kom til info-møde

Torsdag 24. august eller lørdag 26. august inviterer den lokale Eskadrille indenfor på Skyttevej 13 i Skive.

Her kan man få en uforpligtende snak og høre mere om hvilke opgaver, man kan være med til at udføre sammen med og for det danske Flyvevåben

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Hyggeligt julemarked i Løgstrup

Det' sørme, det' snart, december. Og julemarkederne er for...

Kendte navne skal igen filme i Mønsted Kalkgruber

Optagelserne til den nye, store julefim "Julemandens Datter...

Julefrokost i Østfjendshallen for seniorerne

Nyt initiativ fra Østfjendshallen i Mønsted håber at samle omkring...