Ved åbningen kunne man på "markedspladsen" blandt andet få målt sit blodsukker

Mange til åbning af sundhedssatellit

Torsdag eftermiddag var der indvielse af den nye sundhedssatellit i Stoholm Fritds- og kulturcenter. Det var en begivenhed, som mange fra Stoholm og også flere nabobyer var mødt frem for at deltage i.

20. Juni 2017, 07:00

- Det tegner godt for satellitten med sådan en massiv opbakning ved åbningen, sagde Mette Nielsen (S), da hun som formand for ældre- og sundhedsudvalget klippede den røde snor.

I sin åbningstale gjorde hun blandt andet opmærksom på, at det efterhånden er 10 år siden, at man begyndte at tale om, at oplandsbyerne skulle have nogle af de samme tilbud som sundhedscentret i Viborg.

- Det var det daværende byrådsmedlem Benny Ragner, der bragte det på dagsordenen.

- Det er vigtigt at komme ud i hele kommunen og nu er sundhedssatellitten her i Stoholm og klar med nogle tilbud. Men det er jer som borgere, der skal være med til at bestemme, hvad satellitten ellers skal have af indhold og som vi vil forsøge at imødekomme. Vi har også en masse gode input fra borgermødet i vinter at tage fat på, sagde Mette Nielsen blandt andet.

- Det er en lykkelig dag og jeg er vildt begejstret, sagde det lokale ældrerådsmedlem Hans Stavnsbjerg.

- Jeg har været med til at presse på med en sundhedssatellit længe og synes at fritids- og kulturcentret er det helt rigtige sted at placere den. Her kommer mange mennesker, blandt andet den store gruppe af ældre i Sport på Tværs og så er der gode parkeringsmuligheder, sagde Hans Stavnsbjerg.

Sundhed i forskellige lokaler

Når man lige ser bort fra det kontorlokale, hvor forebyggelseskonsulent Bettina Belmann Mirasola får sit faste træffested en dag om ugen, så vil det være forskelligt, hvilke lokaler sundhedssatelliten skal bruge.

- Satellitten vil være lidt over det hele. Vi låner os ind i forskellige lokaler afhængigt af hvilket arrangement, der er tale om, fortalte sundhedschef peter Borup Sørensen, før han bød indenfor til den sundhedsmarkedsplads, der var indrettet i forbindelse med indvielsen.

Her kunne man møde sundhedsmedarbejdere fra Viborg Sundhedscenter, bækkenbundsterapeuter, kontinens-sygeplejersker og tale med folk fra Hjælpemiddelservicen eller melde sig som demenskontaktperson. Der var også mulighed for at få målt blodsukker eller få beregnet sin BMI (Body Mass Index), hvilket mange af deltagerne stillede op til.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Stor opbakning til messe i Mønsted

Både stande og publikum strømmede til, da Østfjendshallen for 3....

Hudløst ærligt foredrag med Daniel Svensson

Det var både barskt og tankevækkende, da håndboldspiller og "...

Bæk blev fejret

Rævind Bæk snor sig nu igen gennem landskabet.

Kultur på skoleskemaet

Fredag morgen starter de mellemste elever på Løgstrup Skole med kultur

Arbejdet i Gyngemosen i fuld gang

Byforskønnelsen er kommet i gang i Stoholm