Foto: Privat
Nicoline Jeppesen, yderst til højre, søgte om og var heldig at få et gratis udvekslingsophold i Schweiz i sommeren 2016 af Lions Club Fjends.

- Mit livs bedste oplevelse

Er du mellem 17-21 år, har du lyst til at stå på egne ben, opleve en anden kultur og få venskaber i hele verden, samt forbedre dine sproglige færdigheder? Så kan du lige nu søge Lions Club Fjends om et gratis udvekslingsophold næste sommer på Island eller i Sverige. Nicoline Jeppesen var i sommeren 2016 i Schweiz med Lions Club Fjends. Læs om hendes oplevelser her...

07. December 2016, 12:50
Af Nicoline Jeppesen, Stoholm

  Er du mellem 17-21 år, har du lyst til at stå på egne ben, opleve en anden kultur og få venskaber i hele verden, samt forbedre dine sproglige færdigheder? 

Så er du den rette til at være udvekslingsstudent 2017.

I sommeren 2016, var jeg selv udvekslingsstudent med Lions Club, og det var uden tvivl mit livs bedste oplevelse.

Værtfamilien

Jeg blev i lufthavnen modtaget af den skønneste familie, min værtsfamilie. Hos dem skulle jeg bo i to uger. Det viste sig at være to uger fyldt med oplevelser, udflugter og uforglemmelige minder.

Jeg blev guidet rundt i det smukke Schweiz med fem andre skønne udvekslingsstudenter fra henholdsvis; Spanien, Letland, Norge og Kroatien, deres værtsfamilier og min værtsfamilie. Vi var på sightseeing i stor- og småbyer, vi lavede keramik, vi var på bådture, cykelture og meget mere. Mest bemærkelsesværdigt var dog vores bjergvandring til Gasuhaus Aescher-wildkrirchli, som er en restaurant bygget ind i bjerget. Den sidste aften lavede vi fælles afskedsspisning hos en af de andre. Vi havde alle en ret med og på den måde kunne vi lære mere om hinandens kulturer. Afskeden var meget svær, men heldigvis fortsatte vi fem udvekslingsstudenter vores eventyr sammen.

International camp

Fjorten dage var gået med en masse dejlige mennesker og en masse oplevelser. Men der var ikke megen tid til at tænke over alle indtrykkene, for nu var jeg ankommet til den internationale camp med 25 andre unge udvekslingsstudenter fra hele verden. Her skulle jeg tilbringe fjorten dage mere.

I løbet af de fjorten dage var vi på en chokoladefabrik, sightseeing, til en streetfood festival, på en øl fabrik, på bådtur og meget mere. Vi havde afslapningsdage som blev brugt i selskab med hinanden ved den nærliggende sø, hvor både vipper, trampoliner og SUPs blev taget i brug. Trods forskelligheder blev der knyttet venskaber på tværs af kontinenter og religioner. Jeg selv har stadig kontakt med nogle af dem, og vi planlægger at mødes i sommerferien 2017.

Jeg vil gøre alt for at komme afsted igen, men det er desværre ikke en mulighed. Derfor vil jeg stærkt anbefale at sende en ansøgning afsted til Lions Club Fjends grib chancen, du vil ikke fortryde det!

Endnu engang tusinde tak til Lions Club Fjends for at have givet mig mit livs bedste oplevelse!

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Kultur

Drenge og piger søges til ny julefilm

Filmselskabet bag Spillefilmen Julemandens datter søger drenge i...

Kunstnere laver kunst i Fly med de lokale

Danske og internationale kunstnere gæster i næste uge Fly for at...

Stoholm-elever swingede med professionelle jazz-musikere

Det swingede og glæden ved at synge sammen var i top, da 3., 4., og 5...

Viborg - Musical sætter spot på pigeroller og sårbarhed

Viborg nye SceneKunstSkole har et aktuelt emne som omdrejningspunkt...

Underjordisk lydoplevelse i Mønsted

Fra lørdag den 20. maj og frem til den 15. august kan besøgende i...

Kulturen ruller i Viborg Kommune

Vi har vedtaget en ny Kulturstrategi for Viborg Kommune, som skal...