Daniels Svensson

Mit livs kamp - på og udenfor banen

Onsdag den 20. september kan man i Stoholm Fritids og Kulturhus høre et foredrag med den kendte håndboldspiller Daniel Svensson.

31. August 2017, 13:25

Her stiller han skarpt på de ti problemfyldte måneder, hvor han frem til foråret 2013 fightede en intens kamp med lymfekræften en kamp, som han endte med at gå så lykkeligt ud af, at han et halvt år senere kunne genoptage sin topkarriere hos Skjern Håndbold. I 2016 gentog historien sig og Daniel fik igen konstateret lymfekræft, som han efter endt behandlingsforløb igen overvandt.

Undervejs sætter Daniel Svensson fokus på chokket, da lægens ord brat satte hans sportskarriere og liv på standby på nedturen, der fulgte, på den svære tid under det uafklarede sygdoms- og behandlingsforløb, på håbet, tvivlen samt på øjeblikket, da han fik grønt lys til at begynde kampen tilbage.

Den danske DM-sølvvinder, der ud over sit veloverståede sygdomsforløb også fortæller om sit lange liv i og omkring dansk tophåndbold er i øvrigt også aktuel i årets sæson af Vild med Dans på TV2, og mon ikke der kommer lidt anekdoter omkring det også.

Bag foredraget står Benefit Stoholm i et samarbejde mellem Erhvervsklubben for Stoholm IF håndbold-afdeling.

Forud for foredraget er der mulighed for at starte aftenen med spisning i hallen. - Vi vil rigtig gerne give publikum en helhedsaften og en rigtig god oplevelse og her synes jeg spisning inden foredraget udgør prikken over iet, fortæller Rikke Østergaard, indehaver af Benefit Stoholm.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Mange udstillere med på messen

Ikke mindre end 38 forskellige stande er på plads ved søndagens...

Mød dit lokale hjemmeværn

Mange er måske ikke klar over, at det lokale hærhjemmeværn holder...

Tolv døgn på cykel fra Italien til Nordkap

Søndag formiddag fortæller ekstremcykelrytteren Morten Kjærsgaard på...

Flere aktiviteter for ældre i Østfjendshallen

Der bliver flere nye aktiviteter at kaste sig over, når De Aktive...

Mit livs kamp - på og udenfor banen

Onsdag den 20. september kan man i Stoholm Fritids og Kulturhus...