Nina har passion for at strikke

Nina Guldhammer, indehaver af garnbutikken SI-KI Garn og Helse har altid været vild med at strikke

20. Oktober 2016, 13:05

- Det er min passion og min hobby, og det har det stort set været lige siden jeg som barn lærte at strikke af min Faster, fortæller Nina Guldhammer fra Sparkær.

Hun strikker stadig, så pindene gløder. Når hun altså lige har tid til det.

For udover at passe sit 25-timers job på neurologisk ambulatorium på Viborg Sygehus så har hun siden maj drevet sin egen garnbutik i Stoholm, hvor hun råder og vejleder andre, der gerne vil strikke.

Her udgør hun den ene tredjedel af et trekløver-samarbejde, hvor hun deler lejemål sammen med Juel Optik og BeneFiT fysioterapi.

Nina kalder selv sin garnforretning for en hule, og det er også lige præcis den følelse, man får, når man træder ind i den hyggelige og spændende butik.

Lokalet er tætpakket med udstyr til strikning og hækling, bøger, pinde, hæklenåle og garn i mange smukke farver. Garnet er grupperet efter type og farve og samtidig gør de mange reoler med garnnøgler, at lyden i butikken er behagelig og giver en lyst tl at røre ved de mange bløde garnnøgler.

- Her er man omgivet af dejlige farver. Jeg kan bare ikke være sur her, fortæller Nina med et smil. Hun synes selv, at det er meget afstressende at strikke. En form for terapi, om man vil.

- Derfor lægger jeg også vægt på gode rene produkter af en vis kvalitet, men jeg har garn i mange forskellige prisklasser, understreger Nina. Af gode kvaliteter fremhæver hun blandt andet blødt og lækkert garn fra det norske garnfirma Sandnes, Bourette Silke, Cewec og garn med mælke-fibre.

- Mælkegarn indeholder 78% mælkefibre og er rigtig godt, hvis huden er lidt overfølsom overfor stik, fortæller Nina.

Hvad mange måske ikke ved er.at hun også forhandler kvalitets-tasker og punge samt et udvalg af smykker.

Strikkeaftener i butikken

n gang i måneden afholdes der strikkeaften i butikken for alle, som har lyst til strikke eller hækle sammen med andre. Næste gang bliver henholdsvis 9. november og 14. december og det er som regel aftener, der trækker mange kreative kvinder. Så gløder pindene, der snakkes og drikkes kaffe og Nina har åbent for salg.

- Vi sætter nogle lange borde op hvor vi da undertiden har været op mod 30 deltagere, fortæller Nina, som også har en massør-uddannelse og derfor kan tilbhyde massage, der foregår i et særskilt behandlerrum.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Detail

Riv den af: Vinderkuponen er måske i din papiravis

Du kan vinde for 2000 kroner til Stoholms handlende

Slingrer ned ad Vestergade

Det var, som om det var forår, og de havde røget en stråhat, da de...

Storm-varsel: Snart nærmer sig den travle juletid

Slagter Storm og hans besætning i Løgstrup ser frem mod højtiden

Optiker med et godt øje til Fjends

Per Juels positive syn på fjandboerne tager kun til i styrke

Sjæle i flammer

Købmand Brian Nielsen kom til Sparkær, fordi han kunne mærke gnisten...

Lær at hækle - unge mødre gør det

Gammeldags syslerier vinder frem igen