f.v. Claus Clausen og Per Vegger, henholdsvis bestyrelsesformand og daglig leder, ved den nye bro over kalkværksgraven.

Ny bro rejst ved Mønsted Kalkværk

En 20 meter lang stålbro, designet af kunstneren Erik Heide, fører nu passagererne over kalkværksgraven til og fra minetoget ved Mønsted Kalkgruber.

06. Juli 2017, 11:10

 I denne sommer lægges sidste hånd på flere års omfattende arbejde med at restaurere de oprindelige sidebygninger ved Mønsted Kalkværk. Samtidig er man snart ved vejs ende med et nyt stisystem for gangbesværede. 

Om få dage kan  de besøgende for første gang krydse kalkværksgraven via en helt ny 20 meter lang stålbro, der fører passagerer til og fra minetoget, der fremover stopper ved en ny perron.

Her var der også tidligere en bro, der blev revet ned sidst i 1950-erne.

- Den første bro var til tipvogne fyldt med brændt kalk, der kom direkte fra ovnene og skulle køre over broen og videre hen til lufttætte lagerrum, fortæller Per Vegger, daglig leder af Mønsted Kalkgruber.

Både han og Claus Clausen, formand for den selvejende institution, er rigtig godt tilfredse med resultatet.

- Vi kasserede det først udkast, fordi broen var for smal. Vi ved nemlig, at folk vil stoppe op undervejs og nyde udsigten, fortæller Claus Clausen.

Udsigten fra broen er da også værd at stoppe op for. Nedenunder kører minetoget frem og tilbage, og man kan kigge over til den viadukt, der indtil sidste år udgjorde den gamle indgang.

Den nye bro er designet af kunstneren Erik Heide fra Mors og er en del af et såkaldt tilgængelighedsprojekt, der åbner minegangene og industrilandskabet op for alle grupper - også handicappede.

Det andet store projekt med værkets forskellige sidebygninger har bragt bestyrerbolig, udhuse og en kalklade tilbage til sit oprindelige udtryk samtidig med at alle bygninger har fået nye funktioner indeni.

Håndværkerne kan endnu ikke melde færdigt arbejde og der vil stadig være lidt byggerod på området, før hele herligheden kan indvies fredag den 1. September.

- Det hele går planmæssigt. Vi har haft nogle udbedringer af fejl og mangler, blandt andet omkring dørene i informationsbygningen. Det hele er endt op med at blive meget mere funktionelt, fortælle Claus Clausen.

Både han og Per Vegger har en klar fornemmelse af en særdeles vellykket restaurering.

- Vi kan tydeligt mærke publikums begejstring for stedet her, fortæller de. Og det foreløbige besøgstal tegner da også godt for sommeren.

- Mon ikke vi ender på mindst 65.000 før sæsonen er omme, vurderer Per Vegger.

Kalkminer og flagermus

Kalkgruberne i Mønsted består af forskellige niveauer fordelt på mere end 60 kilometer gange. Der er elektrisk lys i 2 kilometer af gangene. I minerne overvintrer mange tusinde flagermus. Om sommeren opholder de sig udenfor i området men allerede i løbet af august mødes de igen i Mønsted eller i nabo kalkgkruberne i Daugbjerg.

De to store omfattende projekter, der nu snart er ved vejs ende, har kostet i omegnen af 27 millioner kroner og er blevet mulige via Real Dania, Bevica Fonden, samt en lang række andre fonde og Naturstyrelsen samt Viborg Kommune.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Stor opbakning til messe i Mønsted

Både stande og publikum strømmede til, da Østfjendshallen for 3....

Hudløst ærligt foredrag med Daniel Svensson

Det var både barskt og tankevækkende, da håndboldspiller og "...

Bæk blev fejret

Rævind Bæk snor sig nu igen gennem landskabet.

Kultur på skoleskemaet

Fredag morgen starter de mellemste elever på Løgstrup Skole med kultur

Arbejdet i Gyngemosen i fuld gang

Byforskønnelsen er kommet i gang i Stoholm