Foto: Britta Kristiansen
Det er muligt at gå langs den nye sø på det nye sti-system.

Ny sø god for både miljø, dyr og mennesker

Statsligt vådområde er nu en rekreativ perle ved Hjarbæk Fjord.

27. Marts 2016, 07:00

Det er et fantastisk projekt. Og vi kan da håbe, at det endda kan være med til at løfte huspriserne her i området.

Sådan siger formand for Borgerforeningen i Knudby, Birte Phillips om det nye vådområde mellem Knudby og Ørum.

Det er et af Statens 14 vådområde-projekter, der ligger omkring Jordbro Å. De 14 områder er valgt, fordi de giver den største forbedring af vandmiljøet for færrest penge. Der er typisk tale om lavtliggende jorder tæt på åerne.

Projektet i Ørum enge ventes at kunne tilbageholde cirka 23 tons kvælstof, og vil dermed yde et væsentligt bidrag til at mindske belastningen af Hjarbæk Fjord, der er udpeget som Natura 2000 område.

Madpakkehus

Og hvor vådområde-projekterne er etableret udelukkende for miljøets skyld, så er der ingen tvivl om, at området også bliver en rekreativ perle.

Viborg og Skive Kommune er sammen med blandt andet Taarup Borgerforening i Knudby og Ørum Borgerforening indgået i et grønt partnerskab, der samarbejder om at få publikums-faciliteter til området. Der søges blandt andet fonde for at sikre økonomien bag disse publikums-faciliteter. Her har de to borgerforeninger blandt andet kunnet komme med forslag og ønsker til området:

- Vi har blandt andet ønsket os et madpakkehus på Knudby-siden. Om det kan blive i det gamle historiske Kærhus, der ligger der i forvejen, ved vi ikke endnu. Vi har også ønsket os en bålplads. Og så et antal bænke, så man kan sidde og se ud over området, siger Birte Phillips.

Fugletårn

Tilsvarende har man på Ørum-siden blandt andet ønsket sig et fugletårn, som passende kunne opstilles, hvor den gamle pumpestation stod.

Læs mere i det kommende Fjends Folkeblad.

Se en billedserie af det smukke område her.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Skal Årets Lokalområde findes i Fjends?

Både Stoholm og Sparkær er nominerede som Årets Lokalområde 2018 i...

Daisy smed kassen på nummer 96

Husdyrenes svar på Caroline Wozniacki leverede til byfest i...

Hed sommer for brandfolkene i Fjends

Brandmænd på arbejde fik serveret bryllupsmenuen ude på marken.

Hej lille ven, velkommen til skolen

Julie fra 6B tog imod Lucas på 6 år, da han startede på Stoholm Skole...

Svend Præst gjorde det igen

Årets sponsorcykelløb rejste 71.000 kroner i Kjeldbjerg

Stoholm skal have ny præst

Sognepræst i Stoholm og Kobberup Else Kaag Bjerg har fået nyt arbejde.