Foto:  Arkivfoto
Tilbage i maj blev første spadestik taget til de 10 nye demensboliger, som nu står klar. Fra venstre er det fra Viborg Kommune Lone Langballe (DF), formand for brugerpårørenderådet Anna Lyhne og bestyrelsesformand for Boligselskabet Sct. Jørgen Johannes Stensgaard.

Nyt demensafsnit i Sjørup indvies

Fredag er der rejsegilde på Sjørup Ældrecenter

03. Oktober 2018, 18:00

SJØRUP Det har været undervejs i et stykke tid, men nu står det endelig klar til at blive taget i brug.

Fredag 5. oktober er der indvielse af det nye demensafsnit på Sjørup Ældrecenter. 

I den anledning inviterer Boligselskabet Sct. Jørgen beboere, pårørende, rådgivere og håndværkere til rejsegilde på Vestre Skivevej.

Projektleder fra Boligselskabet Sct. Jørgen Lars Hasselager vil byde velkommen, hvorefter der vil være tale ved omsorgschef ved Viborg Kommune Maila Tandrup.

Tryg og sikker hverdag

Det er et samarbejde mellem Viborg Kommune, Boligselskabet Sct. Jørgen og brugerpårørenderådet på Sjørup Ældrecenter, der har resulteret i det nye demenscenter. 

De nødvendige tilladelser blev givet tilbage i maj 2017, hvorefter nedrivningen af de gamle boliger kunne gå i gang.

Første spadestik til de nye boliger blev taget i maj i år.

Det nye demensafsnit kommer til at bestå af 10 lyse 2-værelses boliger og fællesarealer med fokus på et demensvenligt miljø. 

Det betyder, at der er gjort alt for at gøre hverdagen tryg og sikker og støtte beboerne i at klare sig selv i videst muligt omfang ved for eksempel at rumme tilpas mange stimulations- og aktivitetsmuligheder og samtidig mindske unødige forstyrrelser. 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Vestfjends i den lyserøde førertrøje

Serveringen foregår i kilt, når tøserne bag Pink Party gentager...

Det er fandme uhyggeligt du!

Husk ekstra underbukser, når du tager til halloween i Daugbjerg...

Spænd forklædet: Fars Køkkenskole kommer til Vridsted

Voksne mænd og deres børn holder fri fra mor, mens de laver mad sammen

Rabalderstræde: Smukke Møller rocker Østfjendshallen

Frank Mikkelsen har med gode venners hjælp i hast stablet en koncert...

Tøm haven til høstgudstjeneste

Medbring noget fra egen have til høstgudstjenestens lotteri.

Drabelig Dracula og grumme græskar

Mønsted Kalkgruber holder halloween i efterårsferien. Husk...