Foto: Arkivfoto
Et nyt samarbejde omkring ungdomsfodbolden i Stoholm, Mønsted og Sparkær starter op lørdag den 24. februar.

Nyt fodboldsamarbejde i Fjends

Hvis det går som folkene bag initiativet håber på, så vil et nyt samarbejde omkring ungdomsfodbolden i Fjends snart se dagens lys.

17. Februar 2018, 08:00

Det er ungdomsfodbolden i henholdsvis Mønsted, Sparkær og Stoholm IF ,som er blevet enige om et nyt samarbejde på tværs omkring drengene på U12-13 og U 14 niveau.

Det sker ud fra et ønske om at udvikle go fastholde så mange unge som muligt omkring fodboldsporten og med opstart fra dette forår, nærmere bestemt lørdag den 24. februar på Mønsted Stadion.

- Mønsted og Sparkær har i flere år samarbejdet på ungdomssiden, og Stoholm kobler sig nu op på dette samarbejde. Vi skulle gerne kunne tilbyde 11 mands-fodbold i de årgange, hvor det tilbydes. Samtidig gør vi det også i et forsøg på at matche den enkelte spiller, på det niveau som han befinder sig på, fortæller Jens Peder Lausen fra fodboldafdelingen i Mønsted.

Man stræber efter at såvel træning som kampe fordeles ligeligt mellem Mønsted, Sparkær og Stoholm og at der er trænere repræsenteret fra alle tre klubber.

- Vi håber på rigtig god opbakning og tror på, at det nye tiltag vil være med til at udvikle ungdomsfodbolden i de tre klubber, fortæller Jens Peder Lausen.

Han fortæller også, at et af klubbernes fælles hold vil være et U13 Liga 2 hold, altså den anden bedste række man kan spille i i Jylland. Her kommer drengene til at møde hold som Randers, Holstebro, Mors FS, Hornbæk, Mariager og mange andre gode hold.

- Den turnering starter allerede op søndag den 18. marts, så det er lige på og hårdt, fortæller Jens Peder Lausen.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Vild uge for lokale fodboldpiger

Stoholms U15 piger i fodbold kan slet ikke få armene ned

Nyt nederlag til Stoholm - nu venter gyser

Lørdagens bundkamp mod Thisted bliver forbudt for børn

Cykelcrossere pløjer Lånum op

Fart, mudder og ræs! Sportspladsen i Lånum danner rammen om...

Prøveskydning på Skytternes Dag

Fjends Skytteforening inviterer til åbent hus lørdag

Stoholm tabte klart til topholdet

Skarpe sallingboere kom, så og sejrede

Flyvende Peder T. danmarksmester igen

Peder T. Jensen fra Romlund har vundet DM i rallycross for 10. gang