Mette Nielsen, formand for det nye Landdistriktsråd i Viborg Kommune, fortæller at udvalgets møder fremover vil blive afholdt i kommunens byer og landsbyer

Nyt udvalg vil ud i lokalområderne

09. Januar 2018, 10:10

 Det nye Landdistriktsråd i Viborg Kommune, som består af 7 medlemmer, har holdt deres første møde, og her blev de enige om, at lægge deres fremtidige møder som aftenmøder kl. 19.00. Samtidig besluttede man at møderne skal afholdes rundt omkring kommunens byer og landsbyer.

Om det siger formanden, Mette Nielsen (S): Det er vigtigt for os at komme ud og rundt omkring i kommunen. Vi vil gerne kunne mødes med de lokale, som bor i de byer og landsbyer, hvor vi afholder møderne, og det tror vi sker bedst, ved at lægge møderne om aftenen.

Mette Nielsen fortæller også, at det er planen, at udvalget starter møderne med en dialog for at få borgernes input om lokalområdets udfordringer og særlige kendetegn.

- Vi afvikler vore møder og træffer de politiske beslutninger ud fra den aktuelle dagsorden, men såfremt der er lokale sager på dagsordenen, så kan man få foretræde for udvalget og nuancere sagen, før den politiske behandling.

Det nye er, at man kan gøre det på egen hjemmebane, og vi politikere får syn for sagen, hvis der er noget, som vi skal have set på i det pågældende lokalområde, fortæller Mette Nielsen.

Hun påpeger, at udvalget dels vil understøtte den lokale udvikling dels tage initiativer til at udvikle de områder, der måtte kræve lidt ekstra substral.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik