Foto: Britta Kristiansen
Birgith Langballe fra Stoholm ses her på Viborg Rådhus i nat.

Overrasket kandidat fra Stoholm kom ind i byrådet

Birgith Langballe (A) fra Stoholm blev valgt ind i Viborg Byråd ved valget i går. Og det kom bag på hende.

22. November 2017, 11:29

Fra nytår skal Birgith Langballe fra Stoholm være medlem af Viborg Byråd.

Og som første-gangs-opstillet, så havde hun ikke regnet med at komme ind.

Faktisk var hun slet ikke til stede på Viborg Rådhus kl. 00.35, da de 31 navne på det nye byråd blev læst op.

Men hun fik hurtig pakket sine ting og kom afsted til Viborg Rådhus.

Her mødte Fjends Folkeblad hende midt på natten:

- Jeg er helt vildt glad, utrolig overrasket og meget beæret.

- Vi havde nogle rigtig dygtige kandidater i partiet - og faktisk troede jeg også, at Torsten ville tage alle stemmerne i Fjends. Men åbenbart ikke fra Socialdemokratiet.

- Jeg glæder mig til at repræsentere Fjends i byrådet.

- Jeg vil også forsøge at give en stemme til dem, som ikke selv har så stor en stemme - og jeg vil kæmpe for de svageste.

- Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til de lokale vælgere, der har betroet mig med deres stemme, sagde en glad Birgith Langballe til Fjends Folkeblad natten til onsdag.

Hun fik 489 personlige stemmer.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

- Terror og cyberkrig er reelle trusler

Forsvarsminister på besøg i Stoholm fortalte om sikkerhedspolitik

Pulje på 3,4 millioner fordelt blandt 21 mindre byer

21 ud af 25 modtagne ansøgninger til puljen "byforskønnelse...

- Medarbejderne er det vigtigste

Den nye borgmester sagde goddag til medarbejderne i Stoholm

Nyt byråd i arbejdstøjet

Det er januar 2018 og Viborg Kommunes spritnye byråd er klar til at...