Foto: Foto: Viborg Kommune
Rævind Bæk slynger sig nu igen lystigt gennem landskabet.

Rævind Bæk tilbage til naturen

11. September 2017, 14:05

Viborg Kommune har hen over sommeren lagt Rævind Bæk mellem Gammelstrup og Sparkær tilbage i de gamle, oprindelige slyngninger. Ådalsprojektet strækker sig over 2 kilometer og er blevet en realitet efter at seks lodsejere tog initiativ til projektet.

Genopretningen har kostet ca. 1 mio. kroner og er finansieret via Viborg Kommunes pulje til vandløbsrestaureringer. Bækken er lagt i 20 slyngninger og forlænget 300 meter.

Med projeket har vandløbet nu fået det forløb som det havde indtil 1935, hvor det blev rettet ud for at skabe mere landbrugsjord.

Ved at genskabe bækken, som den var engang, har man samtidig forbedret vilkårene for planter og fisk og andre dyr, der får flere leve- og ynglesteder.

Der er også lagt gydegrus i 11 gydebanker for at skabe bedre gydesteder for ørrederne i bækken, og der er lagt variationsskabende sten ud i bækken, mens fire grøfter, der leder okker ud i bækken, er blevet sløjfet.

Projektet indvies fredag den 15. september med deltagelse af borgmester Torsten Nielsen. Alle er velkomne.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Elnas første ferie i mere end 70 år

Da 88-årige Elna Kjær Pedersen i august tog på ferie i Grenå sammen...

Valgmødet i Løgstrup

LÆSERBREV Jeg var til vælgermøde i Løgstrup i forbindelse med...

Mændene havde deres helt egen aften

Udsigten til stegt flæsk med persillesovs lokkede fredag aften...