Rekordmange spillere fra Stoholm til Kibæk Cup

02. Juli 2018, 12:53
Af Anders Jakobsen

I den netop overståede weekend har Stoholm IF-Fodbold traditionen tro været til Kibæk Cup - i år med rekordmange hold. Således deltog 7 mandskaber i overnatningsstævnet fra fredag til søndag - det er fra U10 og op. Derudover kom der 6 hold til lørdagsstævnet - det var i aldersgruppen U7 til U9. Det betød altså, at hele 13 Stoholm IF-Fodbold mandskaber var i gang i Kibæk Cup, der i år havde 40-års jubilæum.

Ungdomsansvarlig i Stoholm IF-Fodbold Nicolas Laigaard fortæller. - Vi har haft nogle forrygende dage, hvor der naturligvis var fokus på fodboldkampene, men sådan et stævne har også rigtig mange andre områder, som tæller - her tænker jeg naturligvis specielt på det sociale liv. I år havde vi rigtig mange hold med, og der blev hygget enormt meget på tværs af alder og køn, så det var virkelig dejligt at være en del af. Der var også solid opbakning fra forældre, søskende og bedsteforældre, og mit klare indtryk er, at alle fik en rigtig god oplevelse. Alle vores hold fik spillet meget fodbold, og i år var vi begunstiget med det mest fantastiske sommervejr, så alt klappede, kunne Nicolas Laigaard berette.

Stoholm IF-Fodbold har i efterhånden deltaget i Kibæk Cup en del år, og det er kun lykkedes en gang tidligere at komme øverst på medaljeskamlen. Den ene titel blev så forøget til 3 titler i alt gennem tiderne, for hele 2 mandskaber kunne stille sig øverst på medaljeskamlen søndag over middag.

U10 Drenge vandt A1 puljen efter et nervepirrende finalerundespil mellem de puljevindere, der var blevet fundet fredag/lørdag. Holdet vandt 2-0 over Sdr. Omme samt 2-1 over Snejbjerg, mens det blev 0-0 mod Bramming i det, der endte med at blive en slags finale, hvor SIF kunne klare sig med uafgjort.

U13 Drenge fuldendte en spændende søndag med at hjemføre titlen i 8-mands puljen. Her skulle truppen have minimum et point i den afsluttende match mod fynske Aarup, og det lykkedes akkurat via 1-1 i en meget tæt dyst, og så kunne jublen bryde løs.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Stoholm-atlet udtaget til VM i Finland

Stoholm er repræsenteret ved VM U20 i næste uge i Finland

Mange point hentet til lokal rallykører

Der blev hentet mange point til lokalt rallyteam.

Imponerende indsats af Stoholm IF- Fodbold

Showkamp Stoholm IF (serie 2) - Skive IK (2. division) 0-1 (0-1)

Mandeløb med hygge og god stemning

Smuk sommeraften med en god løbetur i naturen omkring Sparkær,...