Rideterapi - når alt andet er prøvet

09. Juni 2017, 12:35
Af Karin Clemmensen (V) Medlem af Børne- og Ungdomsudvalget i Viborg Kommune. Kirkebakken 10, 7840 Højslev.

  Under min politikerpraktik på Familiecenteret i Viborg hørte jeg om rideterapi. Det er et tilbud for børn og unge med vidt forskellige  men alvorlige udfordringer; adfærdsvanskeligheder, opmærksomhedsforstyrrelser, manglende sociale kompetencer, lavt selvværd, angst, depression mm. Mange er diagnosticerede og medicinerede, men ikke alle. Rideterapien varetages af familieterapeuter og psykologer, som er vant til at have med heste at gøre. Det er et tilbud over 12 gange med begrænsede pladser, som Familieafdelingen visiterer til - når alt andet er prøvet! 

Netop det, at alt andet er prøvet gjorde mig nysgerrig. Her måtte være tale om børn og unge, som var virkelig svære at nå ind til og som kunne blive en rigtig stor opgave for samfundet senere hen. Jeg fik lov at være med for en eftermiddag.

Stalden emmede af ro, tilfredshed og imødekommenhed med hestenes stille gumlen og bløde muler, som tillidsfuldt stak frem, da de hørte stemmer. Det smittede tydeligvis af på børnene, som var rolige, glade og forventningsfulde. Tæt fulgt af en voksen gik hvert barn i gang med at strigle og sadle den hest op, som var deres. Klar struktur og et fast regelsæt betød, at børnene vidste, hvad de skulle og derfor kunne føre an. Man fornemmede virkelig det tilhørsforhold og den respekt, som de havde til deres hest, foruden en enorm stolthed. Børnenes udfordringer var svære at få øje på her, men rideterapeuterne kendte dem og kunne guide. En dreng var måske lidt rastløs, ekstra opmærksom og meget talende. Han fik hjælp til at kanalisere sin energi over på de praktiske opgaver med hesten og øvede sig i at fastholde koncentrationen. En teenager virkede ret indelukket, fåmælt og meget usikker, men blev modigere og begyndte at åbne op gennem sin kontakt med hesten. Nu kunne rideterapeuten nå ind bag skallen. En pige, som ikke troede på sig selv overhovedet og som havde svært ved at mærke egne og andres grænser, blev nødt til det i arbejdet med at få hesten til at lystre.

Heste er er store og stærke dyr, tillidsfulde, bundloyale og meget sociale. De reagerer prompte og tydeligt på både positive og negative stimuli. Det kan bruges terapeutisk. Både i stalden og da vi kom ind i ridehuset var det forunderligt at opleve, hvordan rideterapeuterne på en anerkendende og konstruktiv måde - via hestens reaktioner og opførsel synliggjorde for børnene, hvordan deres reaktioner og opførsel kunne virke på andre. Og ikke mindst, hvilke reaktioner og følelser, hestene fik frem i børnene. Netop pga. hestene blev det terapeutiske meget konkret og tydeligt - nærmest kropsligt. Man kunne ligefrem se, hvordan børnene fik en aha-oplevelse.

Efter børnenes ønske sluttede terapitimen med musik. Her måtte ingen sige noget. Uden sadler skridtede de rundt og nød musikken i takt til hestens bevægelser. Det var fantastisk. Den rastløse dreng sad afslappet på sin hest og så helt salig ud. Teenageren, som altid isolerede sig, lukkede øjnene og gav sin hest et ordentligt knus. Pigen uden selvtillid bad om lov til selv at ride sin hest og styrede den sikkert rundt også i trav. Jeg blev simpelthen så rørt. De børn, som ikke havde kendt til andet end nederlag, konflikter, afvisning og afmagt i deres liv, oplevede her succes, selvstændighed og handlekraft. Gennem kontakten med hestene fik de redskaber til at forstå deres udfordringer og tackle dem; erfaringer, som vil gøre deres liv lettere i mange andre sammenhænge

Ingen tvivl om, at rideterapi - takket være et dygtigt, dedikeret personale og nogle lige så dedikerede heste - gør en forskel for de her børn, hvor alt andet er prøvet.

Jeg glæder mig over, at Viborg Kommune har sådan et tilbud. For mig giver det langt mere mening end f.eks at sponsere bjergbestigning på Mount Everest.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik