Foto: Privatfoto
Kanyadhiang Primary School i Kenya får glæde af den danske indsamling.

Samler ind til fattig skole i Kenya

9-årig dreng fra Knudby hjælper børn i Afrika.

16. Oktober 2016, 07:00

Deborah Strandet er født i Kenya. Nu bor hun med sin mand og to sønner i Knudby. Og den ældste søn, Safari, fik en god id, da det blev bestemt, at familien i år skal på en længere tur til Kenya for at fejre jul og nytår. Han ville samle ind og støtte børn i Afrika, der ikke har de samme gode forhold, som han har i Danmark.

Som sagt så gjort. Og nu er familien i fuld gang med at finde sponsorer, der vil støtte projektet. Kulminationen bliver den 5. november, hvor man på Løgstrup Skole afholder fundraising, hvor man kan købe kaffe og kage og dermed støtte skolen i Afrika.

Det er vigtigt for Safari, at man samler skoleartikler såsom blyanter og viskelæder samt legetøj ind til børnene. Derfor er der blevet købt ekstra kufferter ind, som skal bruges, når familien Strandet drager afsted til Kenya.

Safaris vision er. at alle verdens børn skal have en mulighed for at lære at læse og skrive og lege. For at gøre det, har han siden januar i år arbejdet på projektet. Han har udvalgt en skole - Kanyadhiang Primary School, 1 til 4. klasse. Skolen ligger i det vestlig Kenya, Nyanza Province, tæt på Victoriasøen. En meget fattiig skole.

Interessen for at hjælpe børn i andre lande fik Safari, da han så Børnenes U-landskalender.

Og mor Deborah er stolt af sin søn og glad for, at han vokser op og tænker på andre og tænker på, at nogen har brug for hjælp.

Hvis man har lyst til at hjælpe med indsamlingen, så kan man bage kager til den 5. november og deltage i selve arrangementet. Man kan også give ting eller penge til projektet, som man kan finde mere om på Facebook. Her vil man også sætte billeder op, så folk kan se, hvad og hvem deres bidrag er gået til.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

88.000 kommunale påskeliljer ved byskiltene

I disse uger skyder tusindvis af påskeliljer op ad jorden ved...

Lokale varmeværker tabte i landsretten

Landsretten har i dag fældet dom i sagen mellem Energi Viborg og...

Endnu et rigtig godt år for Brugsen i Løgstrup

Det går stadig rigtig godt i Dagli'Brugsen i Løgstrup. Faktisk...

Borgermøde om friplejehjem i Løgstrup

Onsdag den 25. april inviterer en gruppe lokale initiativtagere til...