SIF sejrede med tenniscifre

Fodbold - serie 2 for herrer Skive IK - Stoholm IF 1-6 (1-3) Målscorere for SIF: Per ”Unge” Jensen og Mark Dalgaard Svendsen hver 2 mål + Flemming Bennedsgaard og Thomas Serup Larsen

19. Juni 2018, 08:57
Af Anders Jakobsen

Stoholm IF-Fodbold fik endegyldigt sikret sig, da mandskabet fredag aften vandt med hele 6-1 i Egeris over allerede nedrykningsdømte Skive IK. Helt ekstraordinære nedrykninger i systemet har betydet, at der de sidste par uger har været tvivl om, hvorvidt 6. pladsen også kunne give degradering - i den sammenhæng var storsejren vigtig, for nu er SIF-Fodbold 100% sikret, inden den sidste kamp mod de suveræne oprykkere fra Holstebro Boldklub.

Fjandboerne fik ellers en dårlig start på matchen, da skibonitterne bragte sig i front allerede i det 5. minut, men spillende cheftræner Martin Trankjær vurderede, at det skyldtes en lidt dårlig opvarmning, hvor fokus ikke havde været til stede.

Men resten af opgøret sad SIF’erne tungt på, og via 3-1 ved pausen blev det til en stensikker 6-1 sejr - Per ”Unge” Jensen og Mark Dalgaard Svendsen nettede hver to gange, mens der var en enkelt scoring til både Flemming Bennedsgaard og Thomas Serup Larsen.

  • Efter vores dårlige start vil jeg gerne rose mine spillere for at vågne op og levere i resten af kampen - her blev der nok en gang udvist den rette indstilling og koncentration. Vores boldomgang bliver til stadighed bedre, og vi forsøger hele tiden at få flyttet flere folk op på den sidste tredjedel af banen. Generelt ydede alle som sagt til absolut godkendt, og så skal det blandt andet nævnes, at en spiller som Kasper ”Speedy” Henriksen spillede en meget fin 1. halvleg, konstaterede spillende træner Martin Trankjær efterfølgende.

Stoholm har af et par omgange efter forespørgsel fra Holstebro flyttet den afsluttende kamp mod de suveræne oprykkere. Den endelig beslutning er blevet at afvikle den allerede i morgen aften tirsdag d. 19. juni, og det kan gå hen og blive en barsk afslutning for SIF’erne. HB’erne vandt nemlig i fredags med uhørte 10-0 hjemme over FS Vestthy - det var jo ellers netop Vestthy, der besejrede Stoholm på Super-Lørdag.

Så der bliver i den grad brug for, at alle stempler ind - der er kampstart  aften  på Karlsen Arena i Stoholm.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Stoholm-atlet udtaget til VM i Finland

Stoholm er repræsenteret ved VM U20 i næste uge i Finland

Mange point hentet til lokal rallykører

Der blev hentet mange point til lokalt rallyteam.

Imponerende indsats af Stoholm IF- Fodbold

Showkamp Stoholm IF (serie 2) - Skive IK (2. division) 0-1 (0-1)

Mandeløb med hygge og god stemning

Smuk sommeraften med en god løbetur i naturen omkring Sparkær,...