Modelfoto

Skolepige styrtede på grund af løsnet cykel-hjul

En 13-årig pige fra Stoholm slap tirsdag eftermiddag heldigt fra et kraftig styrt med sin cykel. Uheldet skete da forhjulet, der angiveligt var blevet løsnet, pludselig faldt af, mens pigen cyklede hjem fra skole.

21. Juni 2017, 11:50

- Heldigvis bar hun cykelhjelm, så hun kun fik overfladiske skrammer og et kraftigt forstuvet håndled, fortæller pigens mor på facebook.

Da der angiveligt er tale om, at nogen har pillet ved cyklen, mens pigen var i skole, er hændelsen anmeldt til politiet.

- Det er noget, vi ser på med stor alvor, og hvis der er tale om drengestreger er det ualmindeligt groft og uigenemtænkt, siger man fra Viborg Politi.

På Stoholm skole er man også bekymret over episoden og har her taget sine forholdsregler.

- Vi har her til morgen vendt episoden med pigen og hendes forældre og vil i dag orientere både skolens børn, forældre og personale, så vi alle får skærpet opmærksomheden omkring det her og undgår at noget lignende kan ske igen. fortæller skoleleder Jesper Okholm.

Han husker, at der for en måneds tid siden har været et tilfælde med et baghjul, der var taget af og lagt ved siden af cyklen, da et skolebarn skulle hjem fra skole samt et tilfælde hvor styret på en af skolens egne cykler faldt af - dog uden at kunne sige, hvorvidt der er nogen sammenhæng med gårsdagens uheld.

- Men vores bekymring går da på, om der er nogen, der går og piller ved cyklerne. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes, at nogen inspireres af andres ideer. Også de dårlige af slagsen, siger Jesper Okholm og henviser til seneste tid, hvor der har været lignende episoder på andre skoler i landet.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Kriminal

Bilist fløjet til Skejby efter solo-uheld ved Iglsø

En mandlig 33-årig bilist fra lokalområdet måtte torsdag aften med...

Indbrud i Spar Stoholm

Natten til lørdag kort før klokken 03.00 lød alarmen hos Spar...

Tyve på spil ved Daugbjerg

På et tidspunkt mellem fredag klokken 14.00 og lørdag formiddag...

Smykker stjålet ved højlys dag i Stoholm

Fra en ulåst villa i Østergade i Stoholm er der fredag i dagtimerne...