Sparekassen Kronjylland i Stoholm lukker den 16. marts og flytter til Viborg

Sparekassen Kronjylland lukker i Stoholm

Sparekassen Kronjylland lukker sin afdeling i Stoholm og flytter samtlige medarbejdere til Viborg. Sidste arbejdsdag i Stoholm bliver fredag den 16. marts.

21. Februar 2018, 13:50

Områdedirektør Jens Brix fortæller, at det især er udfordringer omkring rekruttering af medarbejdere, der ligger til grund for sammenlægningen.

- Det er blevet sværere og sværere at tiltrække medarbejdere til Sparekassen Kronjyllands afdeling i Stoholm, og det er den primære årsag til, at Sparekassen Kronjylland nu lægger afdelingen sammen med afdelingen i Viborg. Vi har i dag en gruppe af rigtig dygtige medarbejdere i Stoholm, men vi oplever stigende udfordringer med at tiltrække medarbejdere til afdelingen. Derfor reagerer vi nu, inden vi bliver nødt til at gå på kompromis med fagligheden og kompetencerne, forklarer Jens Brix.

Alle medarbejdere fra Stoholm følger med til afdelingen i Viborg, som ligger ved Tinghallen og får en god størrelse med alle kompetencer repræsenteret. Afdelingsdirektør for den sammenlagte afdeling bliver Ingelise Vestergaard, der hidtil har været afdelingsdirektør i Stoholm, hvor hun også bor privat.

- Også derfor har det selvfølgelig været en svær beslutning, men jeg er sikker på, at det her bliver den bedste løsning for kunderne. Som Stoholm-borger vil mit hjerte fortsætte med at banke for byen, fortæller Ingelise Vestergaard.

- Kunderne er sikrede den bedst mulige rådgivning, de fastholder den rådgiver, de kender i dag, og med vores fleksibilitet vil de stadig have gode muligheder for at få rådgivning, når og hvor det passer dem, fortæller hun. Blandt andet kan kunderne få rådgivning hjemme hos sig selv eller via video, hvis kunden foretrækker det.

Ingelise Vestergaard understreger også at Sparekassen ikke forsvinder fra Stoholm, selvom der ikke længere er en fysisk afdeling.

- Vi vil stadig være aktive i byen med sponsorater og gavefondsdonationer, som vi også er det i dag, ligesom flere af vores medarbejdere ligesom jeg selv bor i byen, fortæller hun.

Ingelise Vestergaard fortæller også, at der allerede har været vist interesse fra eventuelle købere af bygningen, der ejes af Sparekassen Kronjylland men som nu skal sælges.

Sammen med lukningen af Sparekassen Kronjylland nedlægges også pengeinstituttets kontantautomat.

Dermed vil der fremover kun være en kontantautomat tilbage i Stoholm. Den tilhører Salling Bank og er placeret i muren hos butik Best by Henriette.

Med lukningen af Sparekassen Kronjylland i Stoholm er den sidste af byens pengeinstitutter nu forsvundet.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Knud standser tog ved Sparkær

Et træ på skinnerne forsinkede togtrafikken i stormen

Stoholm Fjernvarme sparer penge med varmepumper

Din varmeregning forbliver uændret med ny investering til 14...

Senior-træf med yeehah-hatten på

Viborg Kommunes ældre mødte ind til bugnende motionsbuffet

Her har de ikke hørt om regneark

Sparkær modtog lørdag prisen som Årets Lokalområde