Foto: Jesper Sørensen, Fjends Folkeblad

Stærk open by night i Stoholm

Der var masser af oktan, hygge og handelsstemning i luften i Stoholm torsdag aften

25. August 2017, 16:10
Af Jesper Sørensen

På forhånd havde handelsstandsforeningen sat ordet stærk på som nøgleord for aftenen, og det holdt meget godt stik. Traditionen tro afholder Stoholm MC det årlige træf torsdag i festugen, hvor et væld af motorcykler stilles op til parade gennem hele Vestergade og på P-pladsen bag Sparekassen Kronjylland. Da klokken nærmede sig atten, gik det stærkt. Mere end 300 motorcykler i alle afskygninger havde fundet vej til Stoholm. Teltet på torvet summede af snak og rigtig mange tog imod Fritidscentrets tilbud om at lade Torsdagsmaden udgøre aftenens hovedmåltid. Det gik også stærkt ved fadølshanerne og stemningen var god.

Udenfor startede konkurrencen om at finde Stoholms stærkeste barn. Der blev væltet dæk, holdt hammer i udstrakte arme og trukket havetraktor inden turen kom til at finde Stoholms stærkeste mand. Her handlede det om at løfte vægtstænger med dæk, trække en velvoksen lastbil fra Hobby-Huset og at holde en stor hammer i udstrakte arme på tid. Resultatet blev, at Rene Jørgensen fra Stoholm i det næste år kan bryste sig af at være Stoholms stærkeste stærkt efterfulgt af Jeppe og H.P. Løhr. Ifølge vinderen er råstyrken og udholdenheden et resultat af en militær karriere garneret med Cross-fit, som han er instruktør i.

Senere skulle en ældre Volvo uden olie og vand startes, og så handlede det om at gætte hvor længe den ville holdes i gang. Resultatet var sølle 21 sekunder, og vinder-Bente blev præmieret med en flot grøn Puch Maxi.

De handlende melder om god afsætning i de mange stærke tilbud, og selv vejrguderne opførte sig rigtig pænt.

Her kan du se mange flere "stærke" billeder fra aftenen...

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Hudløst ærligt foredrag med Daniel Svensson

Det var både barskt og tankevækkende, da håndboldspiller og "...

Bæk blev fejret

Rævind Bæk snor sig nu igen gennem landskabet.

Kultur på skoleskemaet

Fredag morgen starter de mellemste elever på Løgstrup Skole med kultur

Arbejdet i Gyngemosen i fuld gang

Byforskønnelsen er kommet i gang i Stoholm

Sund mad i børnehøjde i Mønsted

Det duftede skønt af falafler, da Mønsted Børnehus i onsdags var med...