Torsdag aften står den på varme hveder i rigtig mange danske hjem

Stoholm-bager lader op til de varme hveder

Aftenen før Store Bededag er der tradition for varme hveder, og det giver ekstra gang i butikken hos bager Nørgaard i Stoholm.

23. April 2018, 12:30

Aftenen før Store Bededag sætter mange danskere tænderne i de sprøde, varme hveder, og det giver ekstra travlhed hos bagerne. Sådan er det også hos bager Poul Nørgaard i Stoholm.

Her starter salget af den traditionsrige hvedebolle allerede tirsdag for derefter at fortsætte hen over onsdag for at kulminere torsdag, dagen før Store Bededag.

Poul Nørgaard har ikke noget tal på, hvor mange hveder, der bliver fremstillet i bageriet hen over de 3 dage. Men det er rigtig mange, fortæller han.

- Det ser ud til, at folk holder fast i traditionen med de varme hveder, og at også de unge har taget den til sig. Det er lidt forskelligt fra år til år, hvor mange vi sælger, men vi plejer da at kunne følge med. Sidste år var vi dog tæt på at måtte melde udsolgt, men det gik lige, fortæller Stoholm-bageren.

Varme hveder med smør og sukkerdrys

Poul Nørgaard selv sætter hellere end gerne tænderne i hvederne. Og han har sin helt egen favorit.

- Det er en hyggelig tradition. Som dreng lærte jeg af min far at spise varme hveder med smør og et lag sukkerdrys på, og det spiser jeg stadig. Det er bare det bedste. Men ellers er favoritten for de fleste jo nok hveder med smør og en god marmelade, fortæller Poul Nørgard.

Derfor spiser vi varme hveder.

Ristede hvedeknopper aftenen inden Store Bededag er en helt speciel dansk tradition, der opstod da det for flere hundrede år siden blev besluttet, at slå alle bededage sammen til een stor bededag. Denne dag blev så særlig hellig, og det betød, at selv bagerne skulle holde lukket.

De kom derfor helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra meget hvedebrød dagen før, som folk så kunne spise, når butikken var lukket dagen efter.

Nu om dage er der nok ikke mange bagere, der har lukket Bededag. At vi så alligevel spiser hvederne aftenen inden, skyldes jo nok, at vi ikke kan holde fingrene fra de velduftende, nybagte boller.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Vestfjends i den lyserøde førertrøje

Serveringen foregår i kilt, når tøserne bag Pink Party gentager...

Det er fandme uhyggeligt du!

Husk ekstra underbukser, når du tager til halloween i Daugbjerg...

Minder, mokka og marmorkage

Minderne har man da lov at have. Men man har også lov til at dele dem.

Spænd forklædet: Fars Køkkenskole kommer til Vridsted

Voksne mænd og deres børn holder fri fra mor, mens de laver mad sammen

Rabalderstræde: Smukke Møller rocker Østfjendshallen

Frank Mikkelsen har med gode venners hjælp i hast stablet en koncert...

Mindfulness i Kobberup Kirke

Få pulsen i bund, og tænd et lys for en, du holder af