Foto: Arkivfoto

Stoholm fortsætter sejrsstimen

Kampen var afgjort efter 45 minutter

24. September 2018, 12:59
Af Anders Jakobsen

Fakta

Fodbold - serie 2 for herrer

Stoholm IF - FS Vestthy 5-0 (4-0)

  • 1-0: Flemming Bennedsgaard (7)
  • 2-0: Morten Groth straffespark (32)
  • 3-0: Jesper Lindegaard (39)
  • 4-0: Dennis Lauge Fangel (45)
  • 5-0: Dennis Lauge Fangel (75)

Lige så træls og sur august måned var rent resultatmæssigt for Stoholm IF-Fodbold i serie 2 - ja lige så fantastisk har september været indtil videre.

4 nederlag i august er på nuværende tidspunkt blevet afløst af 4 sejre i september, og hvad der lignede retning mod serie 3, ligner nu et fortsat ophold på det fine serie 2 niveau.

Intet er dog afgjort, for der resterer stadig hele 6 runder, så der kan nå at ske meget i forhold til de kedelige placeringer som nummer 7 og 8.

Men det lader sig ikke skjule, at Martin Trankjærs tropper pludselig har ramt en super stime, og det har altså givet 12 point indtil videre.

Senest gik det ud over topholdet fra FS Vestthy, der i tiltagende mørke på Karlsen Arena i Stoholm blev sendt hjem til Klitmøller/Vorupør med en mindre øretæve på hele 5-0.

Det var der ingen, der havde set komme - thyboerne havde selv ønsket kampen placeret torsdag aften, så der var sørget for, at gæsterne kunne komme i optimal opstilling.

Men udeholdet blev helt og aldeles spillet fra hinanden i de første 45 minutter, og kampen havde allerede fundet sin afgørelse, da den helt unge dommer Andreas Enggaard - der i øvrigt gjorde et godt stykke arbejde - fløjtede til pause.

For her førte hjemmeholdet med imponerende 4-0, og det var efter sigende ikke et mål for stort. I nævnte rækkefølge nettede Flemming Bennedsgaard, Morten Groth, nytilkomne Jesper Lindegaard og Dennis Lauge Fangel - i den forbindelse skal det nævnes, at Groths scoring kom på det straffespark, som Kasper ”Speedy” Henriksen fik tilkendt, og i samme ombæring fik en Vestthy-spiller et gult kort.

Thyboerne fik også to advarsler i 2. halvleg, og generelt blev de sidste 45 minutter en tæt affære, hvor der var muligheder i begge ender.

Dysten havde som nævnt fundet sin afgørelse, så spænding var der ikke - dog spillede SIF stadig fint, og unge Dennis Lauge Fangel lukkede og slukkede, da han stensikkert omsatte en friløber med et kvarter igen til scoring til slutresultatet 5-0.

Mere skete der ikke på målkontoen, og så kunne SIF-spillerne ellers glæde sig over at blive klappet fra banen efter slutfløjtet.

- Vi får en helt i gennem fortjent sejr, og jeg vil nok en gang fremhæve det sammenhold og den løbevillighed, som mine spillere bringer med sig - det er altså ganske imponerende. Det er også stærkt medvirkende til, at vi nu pludselig har hentet en del point, så det er meget glædeligt, konstaterede SIF-træner Martin Trankjær, der kunne se Jesper Lindegaard løbe med fidusen - Lindegaard scorede som nævnt undervejs + lavede oplæg til to af målene.

I den kommende runde venter der SIF en decideret skrækmodstander, når holdet gæster Thy for at møde Hurup. Dem har SIF mødt tre gange indtil videre i serie 2 her i 2018, og det er blevet til nederlag i alle tre matcher.

Derfor er favoritværdigheden naturligvis hos Hurup - der fløjtes op på lørdag 29. september klokken 15.30.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Vild uge for lokale fodboldpiger

Stoholms U15 piger i fodbold kan slet ikke få armene ned

Nyt nederlag til Stoholm - nu venter gyser

Lørdagens bundkamp mod Thisted bliver forbudt for børn

Cykelcrossere pløjer Lånum op

Fart, mudder og ræs! Sportspladsen i Lånum danner rammen om...

Prøveskydning på Skytternes Dag

Fjends Skytteforening inviterer til åbent hus lørdag

Stoholm tabte klart til topholdet

Skarpe sallingboere kom, så og sejrede

Flyvende Peder T. danmarksmester igen

Peder T. Jensen fra Romlund har vundet DM i rallycross for 10. gang