Foto: Privatfoto
På billedet ses bagerst fra venstre Anders Jakobsen, Lasse Søndergaard, Malthe Jørgensen og Kian Lykke. Forrest fra venstre er det Malte Jakobsen, Daniel Lund, Lucas Fuglsang, Benjamin Bennedsgaard og Liam Lykke.

Stoholm IF-Fodbold til Vildbjerg Cup

Lokale spillere med til cup i Vildbjerg

08. August 2017, 15:00
Af Anders Jakobsen, Stoholm Fodbold

For andet år i træk havde Stoholm IF-Fodbold et hold med til Vildbjerg Cup. Der var igen i år tale om et hold drenge fra årgang 2008, og det var så U10 Drenge. Vildbjerg Cup er Europas fjerdestørste fodboldturnering for ungdomshold, og Vildbjergs indbyggertal på omkring 4.000 får tilføjet omkring 20.000 mennesker, hvoraf de godt 10.000 er spillere, trænere og ledere.

- For andet år i træk meldte vi dem til på højeste niveau, og så skal man være klar. Der var 15 hold fordelt i 3 puljer, så vi havde 4 puljekampe. Det gav sejre på 2-1 over Allerød og 4-2 over Vildbjerg samt nederlag på 0-2 til Ledøje/Smørum og 2-4 mod Ålborg Freja. Dermed blev vi 3er i puljen, og nummer 1 og 2 i hver pulje røg i A-slutspillet, hvilket altså gav 6 mandskaber, mens vi var blandt de sidste 9, der kom i B-slutspillet for A-holdene, fortæller Anders Jakobsen, der sammen med Kian Lykke var trænere for drengene.

På trods af det meget ustadige vejr så hyggede hele SIF-delegationen sig:

- I år havde tre familier taget deres campingvogne med, og vi fik lov til at bo i Skive IK-lejren, hvilket vi var meget glade for. Vi hyggede os rigtig meget, og der var super opbakning til alle 7 drenge.

- I kvartfinalen i B-slutspillet vandt vi 4-0 over HBV Sydthy, og så blev det 1-1 mod Ikast FS i semifinalen, hvorefter vi vandt straffesparkskonkurrencen 2-1, så det var stort.

- Desværre måtte vi acceptere et finalenederlag på 0-1 til Støvring, men alt i alt stort med hele 7 kampe, og vi tog afsted torsdag eftermiddag og returnerede til Stoholm søndag eftermiddag, siger Anders Jakobsen.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Lige ved og næsten for JP Racing i DM finale

En ødelagt køler på næstsidste prøve sendte Jan Petersen, JP Racing...

SIF-fodbold sluttede af med sejr

SIF-Fodbold sluttede af med sejr Fodbold – serie 2 for herrer...

Højt humør i Stoholm IF-fodbold

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF – Koldby/Hørdum IF 3-1 (0...

SIF- fodbold i nyt nederlag

Fodbold – serie 2 for herrer Stoholm IF - Holstebro B 1-2 (1-1)...

SIF-fodbold på vej i pointnød

Fodbold - serie 2 for herrer Hurup - Stoholm If 3 - 0 (1--0)