Foto: Britta Kristiansen
Kommunens folk og andre interessenter orienterede om kloakering og byfornyelse i Stoholm. Britta Kristiansen

Stoholm skal graves op

STOHOLM - Det bliver noget bøvl, mens det står på. Men det bliver godt bagefter.

30. maj 2018, 12:15

Sådan startede Benny Christensen fra Viborg Kommune et informationsmøde om den kommende kloakering og byfornyelse i Stoholm midtby. Mødet blev afholdt forud for, at arbejdet går i gang i løbet af nogle uger.

Stoholm midtby skal have lavet separat kloakering. Det drejer sig om Vestergade, Odinvej og Carlsbergvej.

Det var egentlig først meningen, at kloakarbejdet skulle udføres om nogle år. Men da man jo netop nu er i gang med byfornyelse i Stoholm, fandt kommunens medarbejdere frem til at kombinere de to ting i samme arbejdsgang.

Der skal laves to stikledninger ind til hvert hus - n til spildevand og en til regnvand. Og selve kloakeringen i gaderne kommer til at foregå omtrent midt på kørebanen. Og derfor vil det give gener for butikker, husejere og trafikanter. Hvornår arbejdet bliver færdigt, afhænger i høj grad af vejret hen over efterår og vinter.

En del af byfornyelsen kommer til at ske i takt med kloak-arbejdet. Der bliver blandt andet ændret nogle ting på de to torve.

Også arbejdet med at forlægge en del af Odinvej bliver gennemført, lige så snart eksproprieringen af den nødvendige plads er gennemført. Der skal laves et større og blødere sving mellem Odinvej og Nørregade. Og Nørregade bliver på den måde en sidegade til Odinvej. Det skal sikre, at den tunge trafik ikke kommer igennem Vestergade.

Inden for de næste uger vil der komme en informations-brochure til at ligge hos Stoholms butikker. Her vil kommunen orientere nærmere om arbejdet - og der vil være telefonnumre til nøglepersoner og lignende.

Det er entreprenørfirmaet Ivan Jakobsen A/S i Struer, der har vundet arbejdet med kloakeringen af Stoholm.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Skal Årets Lokalområde findes i Fjends?

Både Stoholm og Sparkær er nominerede som Årets Lokalområde 2018 i...

Daisy smed kassen på nummer 96

Husdyrenes svar på Caroline Wozniacki leverede til byfest i...

Hed sommer for brandfolkene i Fjends

Brandmænd på arbejde fik serveret bryllupsmenuen ude på marken.

Hej lille ven, velkommen til skolen

Julie fra 6B tog imod Lucas på 6 år, da han startede på Stoholm Skole...

Svend Præst gjorde det igen

Årets sponsorcykelløb rejste 71.000 kroner i Kjeldbjerg

Stoholm skal have ny præst

Sognepræst i Stoholm og Kobberup Else Kaag Bjerg har fået nyt arbejde.