Stoholm formåede for anden gang at spille 0-0.

Stoholm spillede 0-0 i sommervarmen

Fodbold - serie 2 for herrer Stoholm IF - SHN/Ulfborg 0-0

31. maj 2018, 12:31
Af Anders Løjengaard Jakobsen

Det er ikke hverdagskost, at Stoholm IF er involveret i en målløs dyst - og at det så sker to gange i samme halvsæson og mod samme modstander - ja, så nærmer vi os næsten det statistisk umulige. Men det skete onsdag aften, hvor SHN/Ulfborg gæstede Karlsen Arena i Stoholm, og det var også tilfældet i det omvendte møde d. 20. april i Ulfborg.

De 90 minutter i den efterhånden historiske sommervarme havde langt hen ad vejen det samme forløb - naturligvis med udsving - men det var hjemmeholdet, der var klart mest i boldbesiddelse, og så havde udeholdet de største chancer. SIF var uden Jonathan Jul, og det kunne mærkes, men der blev ydet og arbejdet godt offensivt, men der var langt - rigtig langt - mellem chancerne og forsøgene mod Ulfborg-målet.

Gæsterne havde heller ikke meget i de første 45 minutter, men til gengæld truede de af flere omgange Rasmus Højbjerg og SIF-målet i 2. halvleg. Det lykkedes dog SIF-defensiven og Højbjerg at afvise afslutningerne, og derfor var der ikke sket noget på måltavlen, da dommer Jørgen Ø. Laursen fløjtede de 90 kortløse minutter af.

Efterfølgende havde spillende cheftræner Martin Trankjær følgende kommentarer. - Vi havde før kampen snakket om at forsøge at bringe vores backs i flere offensive løb, og det synes jeg så fornuftigt ud undervejs. Kampen forløb lidt som forventet, og generelt vil jeg mene, at vi var bedst med bolden. Vi skal til stadighed arbejde på at finde balance i, hvor meget vi offensivt kan bringe i de forskellige faser af kampen, sagde altså Martin Trankjær, der havde Kasper ”Speedy” Henriksen som aftenens fidusmodtager.

I en meget tæt kampperiode er der nu en mindre pause, for Stoholm IF-Fodbold skal først i ilden i serie 2 på klubbens store festdag - nemlig Super-Lørdag - der jo afholdes lørdag d. 9. juni. SIF’erne slutter sædvanen tro dagens program af med at spille klokken 16.00, og det er FS Vestthy, der gæster Karlsen Arena i Stoholm.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Stoholm sluttede med nulløsning

Fodbold - serie 2 for herrer Stoholm IF - Holstebro B 0-0

Stoholm-atleter tog medaljer med hjem

Stoholm IF Atletik havde i weekenden 16.-17. juni 4 atleter til...

SIF sejrede med tenniscifre

Fodbold - serie 2 for herrer Skive IK - Stoholm IF 1-6 (1-3)...

Stoholm tabte på Super-Lørdag

Fodbold - serie 2 for herrer Stoholm IF - FS Vestthy 0-1 (0-0)

En super Super-lørdag i Stoholm

Vejrguderne tilsmilede igen Stoholm IF-Fodbold, der lørdag afviklede...