Nicolas Boe Laigaard er nomineret til prisen på grund af sit store arbejde som frivillig fodboldtræner for børn i Stoholm.Arkivfoto

Stoholm-træner nomineret til friviligheds-pris

Ikke mindre end to frivillige fra Stoholm er blandt de efterhånden 174 nominerede til prisen som Danmarks mest fantastiske frivillige.

06. December 2017, 10:00

Udover borgerforeningens formand, Susanne Bak, som vi tidligere har fortalt om, er også Nicolas Boe Laigaard blevet nomineret til prisen.

-Han er frivillig fodboldtræner i Stoholm og har lavet et kæmpe stykke frivilligt arbejde, fortæller Diana Gjesing Kristiansen, som er den der har nomineret ham.

- Nicolas er en ener, en ildsjæl, en motivator, en drivkraft, en humørspreder og det menneske, der gør den allerstørste forskel for mange børn i Stoholm. Han giver børnene tro på sig selv og får dem til at føle, at de hører til. Han får dem til at føle værdi, bare fordi, de er og giver dem troen på det, de kan eller kommer til at kunne. Han er et samlingspunkt og institution for vores klub. Han er klubbens og byens helt egen Krølle. Vi er mange, der gerne vil give Nicolas en hyldest for det store arbejde, han laver med børnene. Han bruger oceaner af tid sammen med dem og er senest igang med at samle penge ind sammen med børnene til en fodboldtur til Barcelona. Nicolas fortjener om nogen denne nominering, skriver Diana.

Hun opfordrer til, at man på www.fantastiskefrivillige.dk laver sin egen nominering af Nicolas. Ligesom det er tilfældet med Susanne Bak er det antallet af nomineringer og begrundelser, der afgør, hvem der i sidste ende vinder.

Det er en udvalgt jury, der afgør, hvem der skal have 25.000 kroner til at kunne fortsætte sit arbejde for.

Bag prisen står Roskilde Festival sammen med Coop, Røde Kors og Kræftens Bekæmpelse.

Man kan indgive sin nominering indtil den 10. december og vinderen offentliggøres den 20. december.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Stoholm-borger tog hærværksmænd på fersk gerning

Martin Bay Kristensen med adresse i Ågade i Stoholm overraskede sent...

88.000 kommunale påskeliljer ved byskiltene

I disse uger skyder tusindvis af påskeliljer op ad jorden ved...

Lokale varmeværker tabte i landsretten

Landsretten har i dag fældet dom i sagen mellem Energi Viborg og...

Endnu et rigtig godt år for Brugsen i Løgstrup

Det går stadig rigtig godt i Dagli'Brugsen i Løgstrup. Faktisk...