Årets signaturfoto for FOTODAGE VIBORG er taget af Michael Kaysar

Stort program for Fotodage Viborg

For femte gang afholdes festivalen FOTODAGE i Viborg Kommune, og denne gang er den igen større end sidste gang.

26. April 2017, 15:05

Ikke blot varer FOTODAGE VIBORG en uge ekstra fra den 5. maj til den 28. maj, der er også helt nye fotooplevelser i vente.

Billeder i retten og på ruten

Sammen med Viborg Museum byder FOTODAGE VIBORG indenfor i den tidligere Vestre Landsret. Her kan man opleve fire bemærkelsesværdige udstillinger: De verdenskendte billeder af rockens legender taget af afdøde fotograf Bent Rej. Fotografier af fotografernes fotograf Poul Ib Henriksen. Udstillingen Bomullsbarna af fotograf Hanne Ness, en stærk og poetisk billedfortælling om at overleve tragedien på Utøya. Og ikke mindst de lysmalede fotografier af lokale Ragne Sigmond.

Ny er også Fotoruten med udstillinger gennem Viborgs centrum. Udover landsretten går turen omkring domkirken, Caf Kunst, Hjultorvet og Galleri NB på vejen mod Hovedbiblioteket, der igen i år omdannes til House of Photography. Her kan man blandt andet opleve Årets Pressefoto, Sony World Photography Awards og den verdenskendte fotograf York Hovests 100 dage i Amazonas.

På Hjultorvet og i Sankt Mathias Gade kan man se foto-highligts fra festivalen trykt på 110 x 150 cm store plader, så det er et godt sted at starte, hvis man vil have overblik over festivalen, fortæller Lene Birgitte Mirland, der er projektleder for FOTODAGE VIBORG.

Desuden kan udstillingen De nye i Viborg opleves. Det er elever fra Medieskolerne, der portrætterer tilflyttere, og udstillingen kan opleves på Rådhuset. Men det er ikke kun i Viborg de mange fotografier kan opleves. På blandt andet Stoholm Bibliotek og Karup Bibliotek er der også store oplevelser at hente.

Alt i alt omfatter programmet 40 udstillinger, men der er også godt 20 andre typer aktiviteter, hvoraf langt de fleste er gratis.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Vestfjends i den lyserøde førertrøje

Serveringen foregår i kilt, når tøserne bag Pink Party gentager...

Det er fandme uhyggeligt du!

Husk ekstra underbukser, når du tager til halloween i Daugbjerg...

Minder, mokka og marmorkage

Minderne har man da lov at have. Men man har også lov til at dele dem.

Spænd forklædet: Fars Køkkenskole kommer til Vridsted

Voksne mænd og deres børn holder fri fra mor, mens de laver mad sammen

Rabalderstræde: Smukke Møller rocker Østfjendshallen

Frank Mikkelsen har med gode venners hjælp i hast stablet en koncert...

Mindfulness i Kobberup Kirke

Få pulsen i bund, og tænd et lys for en, du holder af