Svend Præst kom i lære som traktormekaniker hos Sjørup Traktor for 45 år siden og er stadig på samme arbejdsplads.

Svend har været 45 år på samme arbejdsplads

Fredag den 15. august 1969 kom Svend Præst, Kjeldbjerg i lære som traktormekaniker hos firmaet Sjørup Traktor hos nu afdøde Jens Lauridsen. Dengang var virksomhedens arbejdsområde først og fremmest at servicere omegnens landmænd.

09. August 2014, 09:00

I lærekontrakten fra dengang lød timelønnen på 1,80 kroner men vel at mærke med en stigning til hele 4,30 kroner i timen i 1972, når læretiden var slut.

Det siger et eller andet om, at tiderne har ændret sig og at 45 år er lang tid.

Alligevel har Svend Præst fulgt med som medarbejder gennem samtlige fire årtier - og altså mere end det.

Ved hans ansættelse i 1969 var der 4 ansatte foruden chefen, men med tiden overtog sønnen, Ole Lauridsen, firmaet, der siden har haft stort vokseværk og nu beskæftiger 32 ansatte. Samtidig har virksomheden fået rødder, der forgrener sig i både ind- og udland.

Efter nogle år som udlært traktormekaniker blev Svend Præst også værkfører i firmaet. Et job han bestred i mange år og som krævede mange arbejdstimer. En arbejdsuge på 60 timer eller mere var helt normalt, fortæller Svend Præst.

- Nu arbejder jeg på at komme ned på en 37-timers arbejdsuge, fortæller jubilaren med et smil.

I takt med udviklingen i firmaet fik Svend andre opgaver og i dag er han først og fremmest sælger i virksomheden i Sjørup.

Fritiden fylder han ud med at dyrke sin store interesse for motionscykling. Svend er medlem af Skive Cykelklub og han cykler både længe og gerne. Også på motionsløb i udlandet.

Han var i mange år engageret i Kjeldbjerg IF, blandt andet som formand og derudover har han haft,og har stadig, flere andre tillidsposter.

I den daværende Fjends Kommune var han blandt andet medlem af Fjends Erhvervsråd. Da Fjends blev en del af Viborg Kommune fulgte Svend med og sidder nu i repræsentantskabet for Viborg Erhvervsråd. Det er som rådets repræsentant, at han også er næstformand i bestyrelsen for Viborg Ungdomsskole.

Fødselsattesten viser, at han fylder 62 år næste gang, men jubilaren forsikrer, at han har ingen umiddelbare planer om at stoppe med jobbet af den grund.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

JM Autoteknik får ny adresse

Jens Mortensen rykker ind i det gamle Kaj´s Autoimport i Nr. Søby

Åbent hus i biogassen

Iglsø Agro og Biogas A/S tiltrak mange gæster, da det nye biogasanlæg...

- Jeg vil ikke bare gøre toiletter rene

Østfjendshallen og cafeteriet skal være byens samlingssted

Ny kvinde på holdet hos tandlægerne i Højslev

Det tager den tid, det nu skal tage, når man går til tandlæge i...