Viborg Big Band giver en både festlig og swingende julekoncert i Stoholm Fritids- og Kulturcenter. Picasa

Swingende julekoncert i Stoholm med Viborg Big Band

Viborg Big Band sætter skub i julestemningen, når de søndag aften den 17. december gæster Stoholm Fritids- og Kulturcenter med en festlig og swingende julekoncert.

11. December 2017, 11:45

Ved koncerten kan dirigent Ebbe Ringblom præsentere basunisten Vincent Nilsson som solist.

Vincent Nilsson er en af DR Big Bandets helt store kapaciteter med en historie i bandet, der går tilbage til 1974.

Tilbage i 70erne var hans største oplevelse med DR Big Bandet en koncert med legenden Dizzy Gillespie i Malmø. Generelt må Vincent Nilsson siges at have erfaring med de helt store musikere, idet han i øvrigt har spillet sammen med bl.a. Thad Jones, Miles Davis, Stan Getz, Dexter Gordon, Bob Brookmeyer, David Sanborn og Van Morrison.

Igennem flere år har Vincent Nilsson spillet spirituals i nye jazz-arrangementer. Denne store kærlighed til spirituals vil derfor være en del af programmet til julekoncerten, som rummer titler som Go Down Moses og Go Tell It On The Mountain. Viborg Big Band supplerer med kendte evergreens og julejazz for Big Band.

Koncerten er blevet til i samarbejde med Stoholm Fritids- og Kulturcenter, Sport på Tværs, Menighedsrådet, Trivselspiloterne og Stoholm Bibliotek.

Alle er velkomne og der er fri entre.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Vestfjends i den lyserøde førertrøje

Serveringen foregår i kilt, når tøserne bag Pink Party gentager...

Det er fandme uhyggeligt du!

Husk ekstra underbukser, når du tager til halloween i Daugbjerg...

Spænd forklædet: Fars Køkkenskole kommer til Vridsted

Voksne mænd og deres børn holder fri fra mor, mens de laver mad sammen

Rabalderstræde: Smukke Møller rocker Østfjendshallen

Frank Mikkelsen har med gode venners hjælp i hast stablet en koncert...

Tøm haven til høstgudstjeneste

Medbring noget fra egen have til høstgudstjenestens lotteri.

Drabelig Dracula og grumme græskar

Mønsted Kalkgruber holder halloween i efterårsferien. Husk...