Syltesæson bør snart være forbi

05. Oktober 2017, 13:00
Af Karin Clemmensen (V) Byrådsmedlem i Viborg Kommune, Kirkebakken 10, 7840 Højslev

Vi lokalpolitikere i Fjends er af flere blevet afkrævet et svar angående den forsvundne bro over Jordbro Mølle Å. Jeg har selvfølgelig fulgt med i debatten  også da der i februar 2016 blev afleveret over 500 underskrifter til borgmester Torsten Nielsen, som herefter lovede at se på sagen. Ønsket om at gendanne broen viste sig svær at indfri pga. den private ejendomsret, men borgmesteren udtrykte fortsat optimisme i december 2016 og troede på en løsning i løbet af  år  og så er der åbenbart ikke sket noget siden. 

Kaj Madsen kalder sagen en kæmpe syltekrukke og på facebook udtaler Lea Flarup, at tavsheden fra det politiske system er det værste. Jeg har det også bedst med at sige tingene lige ud.

Jeg har ikke haft noget konkret med bro-sagen at gøre og kender den derfor ikke i detaljer heller ikke hvad der er forsøgt af forskellige løsninger.

Eftersom det i sin tid var borgmesteren, som modtog underskrifterne, løbende har udtalt sig i sagen og har kontakten med de forskellige parter, vil jeg hermed opfordre ham til at trække i de relevante tråde, så der - forhåbentlig snart - findes en løsning.

For jeg kan da sagtens forstå, at borgere i lokalområdet gerne vil have den forsvundne bro over Jordbro Mølle Å tilbage. Det vil få området til at hænge sammen på en helt anden måde med de muligheder for naturoplevelser og motionsture, der følger med en forbindelse imellem Liebes og Dalgas plantager.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik