Foto: Privatfoto
Elly 18/5 - 45 står der indgravet i ringen, der dukkede op efter 72 år på en mark.

Tabt forlovelsesring dukkede op efter 72 år

I maj 1945 tabte en ung mand sin forlovelsesring med indgraveringen Elly 18/5-1945 på en mark ved Mønsted. Siden har ringen ligget i jorden i 72 år indtil den fornylig ved et tilfælde blev fundet med en metal-detektor. Nu er ringen tilbage hos Elly, der efterhånden er blevet 89 år.

11. Juli 2017, 12:40

Mønsted Nogle gange kan man om afslutningen på en historie meget passende sige, at ringen er sluttet.

Det var lige præcist, hvad denne historie blev, da 89-årige Elly Østergaard Pedersen mandag aften fik overrakt den forlovelsesring, som hendes kommende mand i maj 1945 havde tabt på en mark ved Mønsted. Ringen har ligget i jorden i 72 år, lige siden Viggo, som hun senere blev gift med, havde friet til 18-årige Elly, blot 14 dage forinden. Men sidste efterår, da Klaus Østergaard og Troels Thomsen gik tur med deres metaldetektor, stødte de pludseligt på ringen, der lå 10 centimeter nede i jorden.

Derfor var det også en både glad og berørt Elly, der mandag aften fik besøg af Klaus og Troels i en lejlihged ved Frederiks Plejecenter, hvor hun nu bor.

- Hun var både glad og bevæget, fortæller Klaus Østergaard efterfølgende.

Viggo havde tabt ringen under arbejdet i marken og havde ledt efter den i flere dage og var både flov og ked af det, da han måtte fortælle sin forlovede, at den var tabt. Parret blev gift to år senere, den 16. marts 1947 og forblev mand og kone, indtil Viggo døde for 15 år siden. Parret fik i deres ægteskab 4 børn og senere 14 børnebørn og 24 oldebørn.

Et par af familiemedlemmerne var med, da de to ring-findere mandag aften kunne give ringen tilbage til Elly.

Forud var gået et større detektivarbejde, siden Klaus og Troels en sen aften sidste efterår ledte efter danefæ med deres metaldetektorer på markerne tæt ved Mønsted.

- Pludselig kunne jeg godt høre på Troels, at han havde fundet noget. Det viste sig at være guldringen og vi gik i gang med at lede efter ringens ejermand. Vi undersøgte kirkebøger i området og kontaktede også præsten, men ingen var blevet gift på den dato, fortæller Klaus Østergaard, der ved mødet med Elly har fundet ud af, at den indgraverede dato var datoen for forlovelsen og ikke brylluppet.

Hen over vinteren lå eftersøgningen mere eller mindre stille, men forleden besluttede Klaus sig for at gøre endnu et forsøg og gik på de digtiale medier. Hans slog billedet op på diverse sider på facebook og pludselig, i løbet af få timer, var der gevinst.

Et af Ellys børnebørn så opslaget og kunne fortælle, at ringen havde tilhørt hendes bedstefar. I familien kender man nemlig godt historien om den tabte forlovelsesring. Derfor var overraskelsen og glæden stor, da den pludselig dukkede op efter så mange år.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Stor opbakning til messe i Mønsted

Både stande og publikum strømmede til, da Østfjendshallen for 3....

Hudløst ærligt foredrag med Daniel Svensson

Det var både barskt og tankevækkende, da håndboldspiller og "...

Bæk blev fejret

Rævind Bæk snor sig nu igen gennem landskabet.

Kultur på skoleskemaet

Fredag morgen starter de mellemste elever på Løgstrup Skole med kultur

Arbejdet i Gyngemosen i fuld gang

Byforskønnelsen er kommet i gang i Stoholm