Britta Agergaard (tv) ses her med en modelopgave til et frisørblad

Talentfuld frisør-elev til VM i Paris

Selv om Britta Agergaard kun er 21 år gammel og stadig elev, er hun netop blevet udtaget til VM-mesterskaberne i Paris til september.

22. Juni 2017, 14:20

Her skal hun dyste i juniorklassen mod andre frisørtalenter fra hele verden. Disciplinen er brudehår.

- Det er lidt vildt og jeg glæder mig, fortæller Britta, der oprindeligt kommer fra Skjern, men flyttede til Haderup for elevpladsen hos Harmonii Hair i Stoholm , hvor hun foreløbig har været i tre år og er uddannet i april 2018.

Frisørfaget har altid været drømmen og Britta har blandt andet deltaget i frisør-DM sidste efterår, hvor det blev til to 8. pladser og en 2. plads sammen med holdet fra frisøruddannelsen på Tradium i Randers.

I januar i år var hun med til DM i Skills for frisørelever, hvor det blev til en samlet 3. plads. Kort tid efter stillede hun op igen. Denne gang i Randers Mesterskaberne for frisørelever og vandt 2 af disciplinerne. Det er også blevet til et økonomisk skulderklap med et legat fra Fonden for flid og dygtighed, som hun fornylig modtog på Tradium i Randes.

De mange anerkendelser har været lidt af en personlig sejr for Britta.

- Jeg har ikke altid har haft så meget selvtillid, men nu begynder jeg at tro på mig selv, fortæller hun.

Hendes lærermester Charlotte Larsen, der driver Harmonii Hair, er enig

- Britta har rykket sig helt ekstremt, siden hun startede. Men udover talentet, så skal man også brænde for det og være indstillet på at bruge megen tid - også når man har fri -, hvis man vil træne sig op til konkurrencer. Det kræver masser af hårdt arbejde og selvdiscipiplin, hvis man vil være blandt det bedste. Vi følger hende naturligvis her på salonen. Britta vil virkelig gerne det her, så det bakker vi op om, fortæller Charlotte.

Det generer ikke den unge frisørelev at træne så meget, som hun gør.

- Familie, venner og kæreste bakker mig op, så det er ikke noget problem, forsikrer Britta, som allerede er gået i skarp træning med modelhovederne for at blive klar til hårkunsterne på podiet i Paris.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Fra jordemoder til bedemand

Bundgaard Begravelse, med en afdeling i blandt andet Stoholm, har...

Modeshow i Løgstrup slog alle rekorder

Ikke mindre end 250 deltagere var mødt op i Løgstrup Hallen for at...

Den lille Entreprenør er blevet større

På få år er bygge- og anlægsfirmaet Den lille Entreprenør i...

Medaljeregn til Stoholm slagter

Stoholm/Viborg Slagter har endnu engang hentet medaljer hjem som et...

Stoholm satser på sammenholdet

Sammenhold og byfornyelsesbøvl blev hovedtemaer på...