
Torsten Nielsen åbner filial i Viborg
Han åbner således en ny filial i Viborg af sit ejendomsmægler-firma Estate Torsten Nielsen:
- Det bliver stadig i Stoholm, at hovedkontoret vil være.
- Men nu åbner vi altså et kontor i Viborg også. Jeg skal jo have noget at lave efter de mange timer, jeg har brugt på at være borgmester, siger han med et grin.
Efter at have fået over 7.000 personlige stemmer ved valget, så håber Torsten, at han er blevet så kendt et navn i Viborg, at det vil hjælpe ham til kunder i Viborg.
Lige så er hans ansatte medarbejder, Svend Døssing jo et kendt navn i Viborg med stor erfaring igennem mange år i Viborg.
Og med sidste mand ansat i firmaet, Kasper Køser Ravnborg, der er kendt fra håndboldverdenen, så er man nu klar til at "indtage" Viborgs boligmarked.
Kontoret vil stadig blive passet fra Stoholm af Annette Lind Pedersen, der laver sagsbehandling og lignende.
De tre ejendomsmæglere vil være at finde i både Viborg og Stoholm - alt efter hvordan kunderne ønsker det:
- Det bliver sådan, at den ejendomsmægler, der starter et hussalg, også bliver den, der afslutter, siger Torsten Nielsen, der glæder sig til den nye udfordring.