Foto: Privatfoto
21 senior-spillere mødte op ved lørdagens træningsstart i Stoholm

Træningsstart og stormøde i Stoholm IF fodbold

05. Februar 2018, 12:05
Af Anders Jakobsen, Stoholm

Traditionen foreskriver start for seniorer i Stoholm IF-Fodbold den første lørdag i februar  og samme dag afholdes afdelingens stormøde.

2018 lavede ikke om på det, og i det flotte men særdeles kolde vejr tog den nye cheftræner Martin Trankjær sammen med assistenttræner Jacob Toft, serie 5 ansvarlig Lasse Fynbo Pedersen og holdleder Kim Kirkeby mod 21 omklædte spillere, der hyggede sig med en god times træning.

Herefter var der suppe at varme sig på, mens Martin Trankjær fortalte om den kommende tid, hvor spillerne gerne skal komme i form og dermed klar til turneringsstarten. Efterfølgende begyndte stormødet for de 15 fremmødte. Det blev en særdeles fredelig affære, hvor økonomiansvarlig Inger Jakobsen igen kunne præsentere et flot og stort overskud, men det sker også i en tid, hvor SIF-Fodbold sparer op, da klubben stadig håber på at få en kunstgræsbane i forbindelse med den længe ventede Fodboldanalyse 2018, som Viborg Idrætsråd gennemfører i år en fodboldanalyse med fokus på netop kunstgræsbaner.

Tommy Nielsen og Anders Jakobsen var begge på valg og modtog genvalg, så der var ikke ændringer i bestyrelsen, der også tæller Jesper Jensen, Jan Mikkelsen og Nicolas Laigaard.

I løbet af februar/marts starter udendørsfodbolden så op for de forskellige børne- og ungdomshold, og der er specielt 3 datoer, der skal noteres i kalenderen: Fredag d. 16. marts er der fællestræning for ALLE børne- og ungdomsspillere altså drenge og piger i alle aldre. Lørdag d. 24. marts er der Store pigedag, mens den traditionelle Super-Lørdag i år løber af stablen d. 9. juni.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Nyt knebent nederlag til SIF

Fodbold, serie 2 herrer, Roslev IK - Stoholm IF 2-1 (1-1), Mål: 35....

Ærgerlig start for SIF i serie 2

Fodbold, serie 2, FS Vestthy-Stoholm IF 1-0 (1-0)

Ravnsbjerg/Løgstrup forsvarede titlen i Fjends Cup

Spillende træner viste vejen i Fjends Cup finalen

Spændingen er intakt i Fjends Cup

7 ud af 8 hold kan gå videre i den lokale turnering

Så er der gang i Fjends Cup

Årets sommerturnering i fodbold startede i strålende sol og 30 grader.