Foto: Britta Kristiansen
Aalestrup Classic Bil & MC Klub står sammen med campingpladsen og iskiosken på havnen bag træffet om søndagen i Virksund. Britta Kristiansen

Ugentlig veterantræf på Virksund havn

Virksund havn danner fra søndag den 1. maj rammerne om et veterantræf hver søndag resten af sommeren.

30. April 2016, 08:00

Er man til veterankøretøjer - og alt fra knallerter, motorcykler til biler over lastbiler - så kan man lade søndagsturen gå til Virksund.

Det er Aalestrup Classic Bil & MC Klub, der sammen med campingpladsen og ishytten på havnen, har taget initiativ til et ugentlig eftermiddagstræf i Virksund.

Veteranklubben har i de sidste 9 år afholdt åbent træf på Hobro havn med stor succes og vil nu forsøge at gøre kunsten efter i Virksund.

- Vi har god erfaring med havnetræffet hver torsdag aften i Hobro og mener, at der også er plads til et havnetræf i dagtimerne, så derfor valgte vi søndag eftermiddag i Virksund. Vi starter den 1. maj og slutter sæsonen sidst i september, siger formanden for Aalestrup Classic Bil & MC Klub, Henrik Bygholm.

Klubben forventer, at der ud over opbakning fra egne medlemmer, også vil komme køretøjer ude fra.

- Det er et åbent og gratis træf, så der er naturligvis adgang for alle køretøjer, der er over 25 år gamle. I Hobro kommer der besøgende langvejs fra, så det håber vi også der gør i Virksund med tiden, fortsætter Henrik Bygholm.

- Vi forventer os meget af det nye tiltag og håber, at lokalområdet også vil tage godt imod os og komme forbi og ser hvad vi laver på havnen. Det er et stille og roligt træf uden ræs eller larm. Det er nærmest en udstilling af de gamle køretøjer - og hvor tilskuerne måske har mulighed for at mindes deres første bil eller knallert. Jeg kan i hvert fald garantere, at udvalget af køretøjer er meget bredt - og der er noget for enhver smag, siger Henrik Bygholm.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Fængselspræst og foredragsholder i Kobberup Kirke

Onsdag eftermiddag den 18. juli inviterer Stoholm og Kobberup...

- Se en sæl og fang en krabbe

Fjorden danner den nordlige ramme om Fjends Folkeblads dækningsområde...

Butikkerne i Stoholm forsøder udgravningsbøvl med is til kunderne

Lørdag den 30. juni arrangerer Stoholm Handelsstandsforening "...

Nu starter billetsalget til festugens aftenfest i Stoholm.

Tirsdag den 26. juni starter salget af billetter til Stoholm...

Ok med Sankt Hans bål

Hekse i Viborg Kommune skal alligevel ud og flyve Sankt Hans aften....

Hærvejsmarchen fylder 50 år

Alle sejl er sat til ved Hærvejsmarchens 50 års jubilæum.