Utrygheden stiger

16. November 2017, 13:00
Af Mikael Løvschall, Kjeldbjergvej 8, Kjeldbjerg, 7800 Skive. Byrådskandidat for SF

 Utrygheden hos borgerne stiger.

I de sidste 10 år er andelen af utrygge borgere steget fra 2,6% til 17,7%. Forklaringen skal findes i, at borgerne begynder at tvivle på, om velfærdssamfundet står klar, når et behov opstår. Udliciteringer, serviceforringelser og de massive sparekrav, er de store syndere til at skabe en større utryghed, både hos borgerne og hos de ansatte. Vi kan og skal gøre det bedre, vi skal skabe en tryg kommune.

Lad os øge trygheden ved de ældre, vi skal sætte fokus på de ældres værdighed og medbestemmelse bl.a. ved at tildele realistiske tidsbevillinger. Lade budgettet og personalenormeringer afspejle det reelle behov.

Lad os øge trygheden ved forældrene, børnene og de unge. Det gør vi ved at lave gode normeringer i vuggestuer og børnehaver, det er desuden vigtigt med dagplejere placeret lokalt i hele kommunen. Skolerne skal bevares og leve op til, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan, alle børn skal trives i deres skole og skolen skal bryde den sociale arv og dermed skabe lige muligheder for alle børn.

Lad os øge trygheden ved de ansatte, lad os stoppe besparelser og udliciteringer. Lad os i stedet skabe Danmarks bedste arbejdsmiljø, hvor personalet har den fornødne tid til at udføre deres opgaver. Vi skal give ansvaret og tilliden tilbage til de ansatte, flere til at udføre opgaven og færre til at måle og registrere.

Lad os øge trygheden ved de syge og de ledige, de sygemeldte skal mødes med værdighed og respekt, vi kan ikke være andet bekendt. Ledige skal ikke forfølges, de skal i stedet hjælpes hurtigst muligt tilbage i arbejde igen. Unge ledige skal sikres uddannelse og job.

Lad os sammen skabe fremtiden for Viborg Kommune, stem på SF, stem personligt på Mikael Løvschall.

Jeg ønsker jer alle et godt valg.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

- Terror og cyberkrig er reelle trusler

Forsvarsminister på besøg i Stoholm fortalte om sikkerhedspolitik

Pulje på 3,4 millioner fordelt blandt 21 mindre byer

21 ud af 25 modtagne ansøgninger til puljen "byforskønnelse...

- Medarbejderne er det vigtigste

Den nye borgmester sagde goddag til medarbejderne i Stoholm

Nyt byråd i arbejdstøjet

Det er januar 2018 og Viborg Kommunes spritnye byråd er klar til at...