Vælgermøder for vælgernes eller for kandidaternes skyld?

06. November 2017, 17:15
Af Jesper Bech. Salgsdirektør og kandidat til kommunalbestyrelsen (C), Kirkebækvej 154, Romlund

 Den 7. november var der inviteret til valgmøde i Løgstrup, hvor visioner, muligheder og ønsker for området var på dagsordenen. 

Mange oplandsbyer føler sig i disse år presset af, at kommunens hovedby suger erhvervsliv, investeringer, uddannelse og kultur til sig, og derfor er det en meget vigtig debat, der lægges op til på mødet.

Som byrådskandidat og borger i Løgstrup området, ville jeg meget gerne være med i politiker-panelet, for at fortælle om, hvad jeg agter at gøre for at styrke lokalområdet, hvis jeg skulle blive valgt. Jeg betragter mig selv som en del af samfundet i Løgstrup og omegn, da jeg bor i Romlund med min familie (4 km. udenfor byen), og vi benytter os dagligt af byens forskellige tilbud, som skole, kulturtilbud og selvfølgelig indkøbsmulighederne.

Desværre fik jeg den besked fra arrangørerne, Anders Jensen fra Venstre og Dan Sauer Nielsen fra Socialdemokratiet, at det var et privat arrangement forbeholdt lokale kandidater dvs. kun kandidater fra Venstre og Socialdemokratiet(!). Jeg var åbenbart ikke lokal nok, når jeg bor 4 km. væk. Eller måske har jeg bare den forkerte partifarve?

Jeg har svært ved at tro, at de fleste borgere i vores lokalområde deler et sådant ekskluderende syn på lokaldemokratiet for det er jo præcist demokrati og muligheder vi arbejder for, i forhold til den dominerende by i kommunen.

Men uanset dette, vil jeg i valgkampen fortsætte med at kæmpe for n af mine vigtigste politiske mærkesager: Sammenhængskraft og muligheder i hele Kommunen.

Jeg ønsker for alle borgere i Løgstrup og hele omegnen, at vi finder gode lokale kræfter som er klar til, at gøre en demokratisk forskel i det ny byråd, som bliver dannet efter den 21. november.

Grundet jeg ikke var velkommen til valgmødet for lokale kandidater vil jeg gerne invitere indenfor på min facebookside Jesper Bech, kv17, konservative Viborg, hvis du vil vide mere om mig og min politik for et stærkere Viborg Kommune.

Godt valg til alle.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik