Foto: Steen Brogaard
Andreas Steenberg, Radikale Venstre.

-Venstre overser konsekvent Skive

15. Juni 2017, 10:55

 Den radikale skatteordfører, Andreas Steenberg, valgt i Skive-kredsen, havde overfor skatteminister Karsten Lauritzen anbefalet, at Skive blev tilgodeset med nye skattearbejdspladser. 

Det har regeringen ikke valgt at gøre, og det kritiserer Steenberg.

- Regeringen beslutter selv det her, men skatteministeren spurgte os aftalepartier om råd. Jeg pegede på Skive, og det har de valgt at overse. Jeg er ked af det, skuffet og frustreret på Skive-egnens vegne. Skat ligger her i forvejen, så det var oplagt, når nu der skal fordeles 1000 nye job inden for Skat, siger Andreas Steenberg, Radikale Venstre og fortsætter:

- Skive har kun mistet og mistet, så jeg synes det havde været oplagt at lægge mere skattevæsen i Skive, siger Andreas Steenberg.

Jeg glæder mig på de andre byers vegne, og det er godt, at regeringen ikke bare lægger de her job i København. Men det er helt vildt at uanset om det er statslige job, infrastruktur eller uddannelser, så overser Venstre konsekvent Skive. Det virker nærmest som om det er en bevidst strategi, siger Steenberg.

 

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik