Viborg, en erhvervs- og landbrugskommune

08. September 2017, 10:55
Af Anders jensen, Fægteborgbakken 4, 8831 Løgstrup. Byrådskandidat, Venstre

Viborg Kommune er en stærk erhvervs- og landbrugskommune med forholdsvis mange arbejdspladser indenfor disse brancher. Det er derfor vigtigt, at byrådet og den kommunale service understøtter, at erhvervsområdet fortsat kan udvikles og skabe vækst de kommende år.

I Viborg Kommune er der 48.000 arbejdspladser, hvoraf 27% er industriarbejdspladser mod 17% på landsplan. Indenfor landbrugsklyngen (landbrug, mejeri, maskinhandel m.m.) er der 9% af kommunens arbejdspladser. Dermed er Viborg Kommune den kommune med antalsmæssigt 3. flest jobs fra landbrugsklyngen i Danmark. I en analyse fra region Midtjylland af erhvervsspecialicering ses, at Viborg Kommune har en specialiceringsgrad på 183 indenfor landbrug og 158 indenfor industri, hvor 100 er gennemsnittet.

Den styrke som Viborg Kommune har indenfor industri og landbrugsområdet skal bevares, da det sikrer arbejdspladser bredt i kommunen, også i landdistrikterne hvor det ellers kan være vanskeligt at skabe jobs. Mange stabile jobs giver skatteindtægter som sikrer at den offentlige service overfor børn og ældre kan bevares. I Viborg Kommune er der med over 2.000 unge på offentlig forsørgelse fortsat for mange, der ikke er i job eller uddannelse.

Her er Asmildkloster Landbrugsskole, som er landets største landbrugsskole, med til at bringe antallet af ledige unge ned, da der årligt indgås over 200 praktikpladsaftaler med lokale landmænd. Også indenfor det øvrige erhvervsuddannelsesområde er der mange praktikpladser, men der er desværre alt for mange der falder fra i løbet af uddannelsen, da omkring halvdelen stopper inden uddannelsen er færdiggjort. Her skal der gøres en indsats, for at langt flere unge afslutter en uddannelse og dermed kan være med til, at sikre arbejdskraft til erhvervslivet i kommunen.

Mange virksomheder oplever, at der er en god service fra den kommunale forvaltning i dagligdagen. Men forvaltningen kan udvise endnu mere fremsynethed og være med til at rydde forhindringer af vejen, når virksomheder vil etablere sig eller udvide produktionen. Det har f.eks. vist sig, at når fokus holdes på at nedbringe sagsbehandlingstiden på byggeansøgninger og miljøgodkendelser, så har det en effekt og nu ligger ansøgningstiden her på et fornuftigt lavt niveau.

Viborg Kommune skal fortsat være en stærk erhvervs- og landbrugskommune. Det kan lykkes med ambitioner, sammenhæng og handling. Ambitioner om at flere unge gennemfører en erhvervsuddannelse. Sammenhæng i kommunen med arbejdspladser i alle områder og handling fra byråd og forvaltning, for at få nye virksomheder til at etablere sig i Viborg Kommune.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Torsten: Stor tak til Fjends

Torsten Nielsen smiler stort, da Fjends Folkeblad møder ham klokken...

Venstre tilbage, Konservative frem i Viborg Kommune

Så er alle liste-stemmer talt op i Viborg Kommune - og vi venter nu...

Stor personlig triumf for Torsten Nielsen i Fjends

Stemmerne er talt op i Vridsted, Mønsted og Stoholm. Og alle steder...

Spændende valgaften på rådhuset

Der er en summen af forventning på rådhuset i Viborg i aften. Fjends...

Følg valget online og på Facebook

Fjends Folkeblad opdaterer i aften direkte fra Viborg Rådhus:

Lars Løkke besøger Viborg dagen før valget

Med kun én dag tilbage til kommunal- og regionsrådsvalget er...