Viborg-kor synger julen ind i Mønsted

Torsdag den 14. december er der julekoncert i Mønsted Kirke med det viborgensiske kor Vocalia

12. December 2017, 10:55

 Der venter en aften med fin korsang i flere forskellige stilarter, når det viborgensiske kor Vocalia giver julekoncert i Mønsted kirke torsdag den 14. december.

Vocalia består af en flok dygtige sangglade kvinder, der synger både a cappella og med klaver og har et stort repertoire i forskellige stilarter.

Denne decemberaften vil Vocalia synge smukke julesange - arrangeret til DRs Pigekor, og tilhørerne vil også kunne lytte til engelsk kormusik, forklædt i Vocalias bløde klang.

Jens Ginge Skov er Vocalias nye, unge dirigent. Han er kun 18 år og går i 3.g på Favrskov Gymnasium i Hadsten.

Trods sin unge alder har Jens stor erfaring som både dirigent og korsanger. Ud over at være dirigent for Vocalia er han nemlig også dirigent for voksenkoret Hinnerupkoret samt det århusianske mandskor Clemens Knejterne.

Ordet er dit
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Besøg to messer i Nr. Søby på søndag

På søndag kan du igen besøge to større konfirmand- og festmesser i Nr...

Åbent for tilmelding til amatørkunstens udstilling i Stoholm

Den 10. og 11. marts slår Fjends Kunstforening igen dørene op til...

Læsegrupper for borgere med stress, angst og depression

Viborg Bibliotekerne og Sundhedscenter Viborg følger op på succesen...

Forsvarsministeren til politisk møde i Stoholm

Østfjends Venstre indleder det nye år med et politisk møde med besøg...